En 58-årig tyrkisk statsborger (C.D.) blev i slutningen af august anholdt i Rødbyhavn, da han var på vej fra Tyskland til Danmark.
Vi finder det dybt bekymrende, at et europæisk land som Danmark ikke er i stand til at sige fra over for det tyrkiske regimes pres.
Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEYKURD, anmoder herved de danske myndigheder om at løslade C.D. omgående. Varetægtsfængslingen af ham er et klart angreb på kurdernes kamp for demokrati.
Ifølge tyrkiske medier var dansk politi blevet orienteret om den tyrkiske mands ankomst heril.
Efterretningssamarbejde
Hvis det er sandt, kan det tyde på et efterretningssamarbejde mellem PET og den tyrkiske efterretningstjeneste MIT.
Vi finder det dybt bekymrende, at et europæisk land som Danmark ikke er i stand til at sige fra over for det tyrkiske regimes pres og vælger at frihedsberøve C.D..
Og vi finder det problematisk, at Danmark vælger at anholde C.D. efter anmodning fra Tyrkiet.
Aktivisten flygtede fra Tyrkiet efter millitærkuppet i 1980'erne, har boet i Tyskland i over tyve år og har opholdstilladelse i Tyskland.
Tysk politi har øjensynligt ingen problemer med aktivisten og har åbenbart ikke ønsket at efterkomme ønsket fra tyrkisk politi.
Vis solidaritet
Vi opfordrer alle til at fordømme anholdelsen af C.D., og vi opfordrer danske myndigheder til at løslade C.D.
Ligeledes opfordrer vi samtlige demokratiske kræfter i Danmark til at udvise solidaritet med C.D..
Politiet i Europa skal holde op med at genere tyrkiske og kurdiske aktivister på baggrund af ønsker fra tyrkisk politi.
Det tyrkiske politi, MIT, er berygtet for at bruge tortur, og derfor skal ingen udleveres til det tyrkiske politi.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278