Dansk-Cubansk Forening har en webbutik på sin hjemmeside: cubavenner.dk, og pengeoverførsler for køb i webbutikken sker via PayPal, som er et amerikansk selskab.
Ordningen har kørt i flere år, men de seneste måneder har foreningen oplevet, at overførsler bliver forsinket, trukket tilbage og nu er helt blokeret. PayPal henviser til, at der kan være tale om overtrædelse af USA's lovgivning (blokaden mod Cuba).
Absurd, at det sker, netop som USA's præsident er på besøg i Cuba.
Foreningen har dog gentagne gange informeret PayPal om, at der kun sælges danske og svenske produkter i webbutikken, og altså ikke varer fra Cuba.
Vi er meget fortørnede over at blive ramt af USA's blokade og finder det helt absurd, at det sker, netop som USA's præsident er på besøg i Cuba. Vi er overbeviste om, at vi ikke overtræder blokadens regler, og kræver derfor vores betalingsordning via Paypal genoprettet straks.
Foreningens forretningsudvalg overvejer at indgive en politianmeldelse med krav om, at indefrosne beløb frigives, og at betalingssystemet bringes til at fungere.
Samtidig ønsker vi at understrege vores principielle modstand mod blokaden, der har kostet Cuba store beløb og store lidelser gennem 55 år.
Præsident Omaba må nu omsætte sin ord og løfter om, at blokaden skal væk, til handling.
Lørdag den 16. april vil Dansk-Cubansk Forening i samarbejde med partier, organisationer og fagforeninger gennemføre en demonstration mod blokaden gennem det centrale København fra Rådhuspladsen til Blågårds Plads.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278