Retsforbundet mener, at vægten af den kommunale indsats på social- og arbejdsmarkedsområdet skal væk fra udsigtsløs kontrol, tvang samt dyre og tåbelige aktiveringstiltag til alle uden arbejde.
Vi mener, at det store flertal af borgere både kan og vil selv, selvom de er havnet i nogle svære udfordringer. De kan hjælpes til at klare sig selv med individuelle råd og vejledning efter behov og ellers udsættes for mindst mulig indblanding, da ingen nogensinde er blevet hjulpet af tvang og kontrol.
Langt de fleste mennesker ønsker at være så selvhjulpne, som deres situation tillader dem.
Retsforbundet er af den overbevisning, at langt de fleste mennesker ønsker at være så selvhjulpne, som deres situation tillader dem. Det gælder de ældre og de syge eller handicappede, der enten ikke eller kun delvist kan klare sig selv. Det gælder de ulykkelige mennesker, der er havnet i alkohol- eller stofmisbrug, og det gælder i det hele taget alle dem, der er havnet i en kritisk social og økonomisk situation, de ikke selv kan kæmpe sig ud af.
Vi går ind for, at de borgere, der ikke kan klare sig selv og sin familie, skal have den omsorg og de tilbud, der kan gøre deres liv meningsfyldt. Der bør derfor lægges vægt på forebyggende arbejde og på at tage sig af de få, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller deres børn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278