NATO afholdt topmøde den 25. maj samtidig med indvielsen af det nye hovedkvarter i Bruxelles til fem milliarder kroner.
Jo større oprustning i Europa, som NATO og dermed også Danmark står for, jo større er faren for krig i Europa.
Topmødet konsoliderede aftalerne om samarbejde og integrering mellem NATO og EU’s militære indsatser.
Øverst på dagsordenen står NATO’s pres, for at landene skal øge de militære budgetter, til de udgør to procent af bruttonationalproduktet.
Det vil for Danmarks vedkommende sige en fordobling, fra de nuværende 22 milliarder kroner årligt til 40 milliarder årligt. Af disse penge skal der mindst bruges 20 procent på nyt militært isenkram, lyder beslutningerne. Våbenfabrikanterne ser store profitter i fremtiden.
På dagsordenen står også mere oprustning og flere krigstrusler fra NATO. Jo større oprustning i Europa, som NATO og dermed også Danmark står for, jo større er faren for krig i Europa med tropper, kampvogne, kampfly, missilskjold og atomvåben.
NATO rykker mod øst og udvider samarbejdet med Sverige og Finland. Dertil kommer forberedelser til cyberkrig og yderligere overvågning.
VI siger NEJ til NATO’s oprustning og faren for krig. Vi kræver at Danmark underskriver FN’s traktat mod atomvåben.
Hver krone brugt på krig og militær skaber kaos, fortvivlelse og nye ofre. Vi siger nej til krigspropaganda og nægter at lade os bruge til død og ødelæggelse – hjemme og ude. Hver en krone brugt på fred og velfærd skaber samfundsudvikling til gavn for mennesker og miljø.
Oprustning koster velfærd.
Underskrevet af Gerd Berlev, Jan Henningsen, Birgitte Jensen, Rune Jørgensen, Hjørdis Nielsen, Birte Pedersen, Bevan Presley.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







