Det er med tilfredshed at vi kan notere os, at regeringen er i gang med at vende udviklingen i den danske økonomi. Vi anerkender, at en sund økonomi er forudsætningen for vedligeholdelsen og udbygningen af det danske velfærdssamfund.
Vi anerkender også, at det danske samfund skal være konkurrencedygtigt overfor udlandet, men vi ønsker en forsat udvikling af vores velfærdsstat frem for en konkurrencestat.
Vi må tage afstand fra de partier, som igennem skattelettelser og offentlig nulvækst frem mod 2020 ønsker at sætte den danske velfærdsmodel på spil, ligesom vi vender os mod øget brugerbetaling i sundhedssektoren og privatisering for privatiseringens skyld.
Det danske samfund skal altid i fællesskab tage hånd om sine svage borgere. Vi oplever alt for tit, at syge ældre nægter kommunen adgang til at hjælpe dem i deres hjem, og dermed risikerer de at leve i en uværdig og for omgivelserne belastende situation, og i yderste fald at have ligget død i nogen tid.
Fuld regulering af overførselsindkomster
Vi har respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelse, men vil opfordre justitsministeren til at se på dilemmaet mellem kommunernes ansvar for ældre i forhold til social- og forvaltningsloven overfor individets rettigheder i forhold til Grundloven.
Frivilligt arbejde skal udføres af lyst og i samarbejde med fagbevægelsen og de frivillige organisationer. Det må ikke erstatte fagprofessionelt arbejde.
Vi har stor sympati for de aktiviteter som satspuljemidlerne anvendes til. Men vi mener ikke, at dårligst stillede skal finansiere andre dårligt stillede. Det skal altid være de stærkeste. Derfor skal Faglige Seniorer opfordre regeringen til at finde en anden finansiering af satspuljepuljemidlerne og genindføre den fulde regulering af folkepensionerne og andre overførselsindkomster.
Den kollektive trafik er vigtig for ældre medborgere. Faglige Seniorer ønsker en velfungerende kollektiv trafik til priser, som pensionister kan betale. Der bør sikres regelmæssige forbindelser i hele landet, samt overskuelige zoneinddelinger og rabatordninger.
Faglige Seniorer mener, at transportministeren skal igangsætte en undersøgelse om styrkelse af den kollektive trafik ved at samle driften under statens ansvar.
Digitaliseringen skal være for alle
Faglige Seniorer opfordrer kommunerne til at sikre, at ingen borgere kommer i klemme i forbindelse med digitaliseringen, og at borgere der ikke kan bruge digitale systemer, bliver visiteret til stadig et kunne få personlig betjening i Borgerservice.
Det må sikres, at der opbygges digitale færdigheder til ældre med støtte til vejledning i lokalområdet. Mange frivillige i Danmark gør et stort stykke arbejde, og deres arbejde er nødvendigt i dagens Danmark.
Frivilligt arbejde skal udføres af lyst og må ikke erstatte fagprofessionelt arbejde. Faglige Seniorer skal derfor opfordre kommunerne til at udvise rettidig omhu i brugen af frivilligt arbejde og samarbejde med fagbevægelsen og de frivillige organisationer herom
Det er med tilfredshed vi ser, at plejen af vores ældre er blevet sat på dagsordenen i de igangværende finanslovsforhandlinger, og vi vil opfordre både regeringen og kommunerne til at sikre, at Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger gennemføres til gavn for de ældre, og at både rehabilitering og ny teknologi indføres, så det sker i samråd med den enkelte borger. Vi skal samtidig opfordre til, at al nødvendig velfærdsteknologi er gratis for pensionister.
Vi har også noteret os forringelserne af støtten til tandeftersyn. I den forbindelse skal vi opfordre regeringen til at tilbageføre besparelserne og samtidig gøre al nødvendig tandbehandling gratis for pensionister.
Vedtaget den 23. oktober på Faglige Seniorers kongres i Faaborg
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278