17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Velkommen i fællesskabet

Velkommen i fællesskabet

Vi byder flygtningene velkommen og vender os imod enhver form for racisme og fremmedhad.

Krigene i Syrien, Irak og andre lande i regionen, har udløst en humanitær katastrofe af historisk omfang. Millioner af mennesker har mistet deres eksistensgrundlag og er tvunget på flugt fra krigshandlingerne.

I denne situation er det nødvendigt med en massiv humanitær hjælpeaktion, hvor Danmark gør en indsats for at sikre, at de flygtninge der kommer til Danmark, modtager en værdig hjælp. 

Danmark må stoppe sin krigsdeltagelse og den aktivistiske udenrigspolitik må erstattes af en udviklings- og fredsfremmende politik.

Vi vender os imod enhver form for racisme og ideer om at indespærre flygtningene i særlige lejre - uden adgang til undervisning og mulighed for arbejde på danske overenskomstmæssige vilkår. Vi byder alle flygtninge velkommen i sjakket.

Den umiddelbare situation må løses på mellemstatsligt plan mellem alle europæiske lande og med FN som koordinator. Hovedindsatsen skal dog rettes mod at fjerne den væsentligste årsag til de mange flygtninge – krigen. Derfor må krigene bringes til ophør. Der skal iværksættes en massiv hjælpeindsats for at genopbygge de ødelagte lande. 

Danmark må stoppe sin krigsdeltagelse og den aktivistiske udenrigspolitik må erstattes af en udviklings- og fredsfremmende politik.

Vedtaget på bestyrelsens møde den 7. oktober

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. okt. 2015 - 08:50   15. okt. 2015 - 09:00

Udtalelse

fra 3F København