Generalforsamlingen konstaterer, at Venstre, De Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti’s asociale dagpengereform og attentatforsøg på den danske model skal stoppes.
Titusindevis af lønmodtagere tvinges ud af dagpengesystemet – lønmodtagere hvis eneste "forbrydelse" er, at de har mistet deres job.
De aarhusianske metal-arbejdere forlanger en permanent løsning for de tusindvis, der mister deres dagpengeret. De skal sikres anstændige levevilkår nu!
De århusianske Metal-arbejdere forlanger derfor: En permanent løsning for de tusindvis, der mister deres dagpengeret. De kan ikke vente på en dagpengekommission, men skal sikres anstændige levevilkår nu!
Vi må forlange, at genoptjening af retten til en dagperiode skal være et halvt års arbejde – 962 timer, og alt arbejde, efteruddannelse og løntilskudsjob skal kunne medregnes.
Fradragsretten på det fulde fagforeningskontingent tilbageføres. Indsatsen mod social dumping skal cementeres, og der skal indføres kædeansvar, der tillige omfatter alle eventuelle underleverandører.
Massive investeringer i tidssvarende maskiner og udstyr på de tekniske skoler skal gennemføres.
Regeringens finanslovsforslag om at reducere bevillingerne til Arbejdstilsynet med 80 millioner kroner i 2016, som vil betyde en kraftig nedskæring i antal af ansatte på 120 medarbejdere, skal tages af bordet.
Forudsætning for genvalg og genopretning af tillid hos lønmodtagerne er, at regeringen og dens støttepartier gennemfører en rød finanslov. Vi husker stadig den borgerlige regerings konstante angreb på lønmodtagerne og den offentlige sektor, forringelse af efterlønnen og likvidering af dagpengesystemet.
Generalforsamlingen ønsker derfor ikke Løkke tilbage støttet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Rød finanslov nu!
Vedtaget på generalforsamlingen den 27. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278