Generalforsamlingen konstaterer med bekymring, at opbakningen til regeringens førte politik efter to og et halvt år ved regeringsmagten bliver stadig mindre blandt almindelige lønmodtagere. Lønmodtagerne har på trods af valgløfterne fået deres levevilkår forringet i de "hellige reformers navn".
Skattelettelser og økonomiske gulerødder er åbenbart kun til erhvervslivet og de rigeste i samfundet, hvorimod nedskæringer og forringelser tilsyneladende er regeringens kur for de dårligst stillede i vores samfund.
Dagpengereformen har eksempelvis haft den konsekvens, at over 34.000 arbejdsløse familier har fået ødelagt deres eksistensgrundlag. Sygedagpenge-, fleksjob- og kontanthjælpsreformerne har endvidere gjort det endnu vanskeligere for disse udsatte grupper at få en ordentlig og værdig hverdag til at hænge sammen.
Skattelettelser og økonomiske gulerødder er åbenbart kun til erhvervslivet og de rigeste i samfundet, hvorimod nedskæringer og forringelser tilsyneladende er regeringens kur for de dårligst stillede i vores samfund. Frasalget af danske værdier som DONG til Goldman Sachs er endnu et eksempel, hvor regeringen er komplet ude af trit med deres vælgere. De århusianske Metal-arbejdere kræver derfor arbejderpolitik nu!
• Fradragsretten på det fulde fagforeningskontingent skal tilbage.
• Genoptjening af retten til en dagperiode skal igen være et halvt års arbejde – 962 timer, og alt arbejde, efteruddannelse og løntilskudsjob skal kunne medregnes.
• Retten til seks ugers selvvalgt uddannelse skal tilbageføres, så ledige sikres mulighed for opkvalificering fra første ledige dag.
• Der skal findes en permanent løsning for de tusindvis, der mister deres dagpengeret.
• Fortsætte indsatsen mod social dumping samt indføre kædeansvar der sikrer, at alle aftaler tillige omfatter eventuelle underleverandører.
Regeringen og dens støttepartier må nødvendigvis føre en aktiv arbejderpolitik, hvis der overhovedet skal blive en chance for genvalg og genopretning af tillid hos lønmodtagerne.
Metal Århus ønsker ikke en borgerlig-liberal regering støttet af Dansk Folkeparti. Vi husker stadig den borgerlige regerings konstante angreb på lønmodtagerne og Dansk Folkepartis støtte og forslag til forringelser af efterlønnen og likvidering af dagpengesystemet. 10 år hvor den borgerlige regering intet foretog sig mod social dumping – initiativer den nuværende regering trods alt har prioriteret med midler til Skat, Politi og Arbejdstilsynet.
Den 25. maj 2014 skal der stemmes til Europaparlamentet. Generalforsamlingen anbefaler medlemmerne at bruge deres stemme og stemme på en kandidat eller en liste, der vil kæmpe og varetage lønmodtagernes rettigheder, en selvstændig socialpolitik og bekæmpe social dumping. Disse kandidater finder du på:
• Liste N – Folkebevægelsen mod EU.
• Liste A – Socialdemokraterne.
• Liste F – SF.
Vedtaget på generalforsamlingen 28. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278