Den 1. januar 2013 er en dato, som mange langtidsledige frygter.
Den dag træder de nye dagpengeregler i kraft, hvilket betyder, at mange tusinde lønmodtagere med ét slag mister deres ret til dagpenge fra a-kassen.
På den baggrund har Malerforbundet besluttet at gøre en særlig indsats, for at dette ikke kommer til at ske for flere end allerhøjest nødvendigt.
I branchen viser erfaringerne, at kommer folk først ud af arbejdsmarkedet, så er de svære at få ind igen, og når "kurven" så vender, vil vi hurtigt kunne få brug for den arbejdskraft, de repræsenterer.
Kan vi som branche ikke stille med den nødvendige arbejdskraft, går jobbene ofte til underbetalt, udenlandsk arbejdskraft, hvilket i forvejen er et stort problem.
Derfor vil Malerforbundet tage initiativ til at kontakte alle, der er i fare for at miste deres dagpengeret, og være dem behjælpelig med at finde et job eller hjælpe dem til at komme i gang med videreuddannelse, kursus, eller hvad det nu kan være, der skal til for at bevare kontakten til arbejdsmarkedet.
Malermestrene bakker op om forbundets initiativ og vil samtidig gøre alt, hvad der står i deres magt for at være behjælpelig med at skaffe de job eller afklaringsforløb, der behøves.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







