Fagbevægelsens top har solgt ud. Og denne gang er det faktisk helt bogstaveligt. Med salget af Alka smider fagbevægelsen en stor del af vores ideologiske arv ud med badevandet.
Ud over det rent ideologiske i, at arbejderne har deres eget forsikringsselskab har Alka været en stor del af fagbevægelsen både som hvervnings- og fastholdelses-værktøj.
Det er magtarrogance af værste skuffe. Der må sidde nogen af de store forbund, der ikke ser de samme værdier i fællesskabet, som vi gør.
Alka løfter en stor del af vores medlemskontakt og udover Malernes Sundhedsordning har Malerforbundet senest tegnet en kollektiv lønsikring for vores medlemmer, - en lønsikring der næppe vil være kommet til verden uden Alka.
Og hvad skal der så ske? Ja indtil videre, bliver alle nuværende aftaler (inklusive priser) bibeholdt i uopsigelige i fem år. Hvad så efter de fem år. Regner fagbevægelsens top med, at Tryg vil have den samme kundeorientering som Alka har haft?
Dennis Kristensen fra FOA skriver i et facebook-opslag. "Vi har ikke behov for at sælge, men vi vil ikke stille os i vejen for et salg". Hvem er det så, der har behovet for et salg? Er det 3F? Er det Metal? Er det HK?
Det kunne være spændende at høre om, hvad der skulle være så godt ved at sælge "guldægget". Det er jo ikke fordi fagbevægelsens top i forvejen er i medvind bland de menige medlemmer.
Og tror man, at man ved at skille sig af med en velkørende forretning, får opbakning? NNF "praler" af, at de ikke vil gennemføre en kommende kontingentstigning på 25 kroner. Det bliver vi rige af…
Men kammerater: Der kommer en dag hvor varmen i bukserne bliver erstattet af bidende kulde..
Malerforbundet har heldigvis med rette været ude og kritisere et salg, allerede da det kun var på rygtebasis.
Og så kan man jo så spørge sig selv: hvorfor er Malerforbundet ikke blevet orienteret og hørt??
Det er magtarrogance af værste skuffe. Der må sidde nogen af de store forbund, der ikke ser de samme værdier i fællesskabet, som vi gør.
Det er synd og skam at toppen i visse forbund er på vej væk fra det gode solide sammenhold vores bevægelse er bygget på.
De tramper hen over de mindre forbund og fjerner sig fra deres medlemmers hverdag, som Alka blandt andet er en del af.
Malernes Fagforening vil bekæmpe et salg af vores forsikringsselskab til det sidste. VI ønsker ikke at se vores selskab på private hænder
Underskrevet af: Kim Dyrberg , Hans Martin Andersen, Kim Petersen, Anne-Mette Markussen, Carsten Munkholm og Jimi Pedersen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278