10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vis aktiv solidaritet med lærerne

Vis aktiv solidaritet med lærerne

Kommunistisk Parti opfordrer til aktiv solidaritet med lærerne. Det, som rammer lærerne i dag, vil ramme andre faggrupper i morgen.

Danske folkeskolelærere aktionerer for at vinde opbakning i forbindelse med deres overenskomst med Kommunernes Landsforening. Inden længe er mange andre måske i samme situation.
FOTO: Lars Rasborg/Midtjyske Medier/ScanpixDenmark
1 af 1

Kommunernes Landsforening (og bag dem regeringen) har dikteret nye arbejdstidsregler for lærerne. Nu skal der arbejdes mere uden betaling for det.

Et drømmescenarie for enhver arbejdsgiver. I det private giver det profit, i det offentlige besparelser. Endnu et skridt til at knække ryggen på den offentlige sektor og de offentligt ansatte.

De forsøger på at isolere lærerne. Men det må ikke lykkes. For vi ved alle: I dag lærerne - i morgen dig

Alle må på gaden 20. marts og slutte op om lærernes demonstrationer rundt omkring i landet.

Kommunistisk Parti opfordrer til, at der forberedes en aktiv konflikt og udvikles en aktiv solidaritet med lærerne.

Alle fagforeningsbestyrelser, klubber på arbejdspladserne, forældreforeninger, studenterforeninger og alle andre organisationer i hele landet må helt konkret planlægge aktiviteter, der støtter lærerne – mens der forhandles, og hvis der kommer en lockout.

Alle må på gaden 20. marts og slutte op om lærernes demonstrationer rundt omkring i landet.

Lærernes kamp er alles kamp.

Vedtaget af fagligt udvalg i Kommunistisk Parti 9. marts 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. mar. 2013 - 11:15   20. mar. 2013 - 10:04

Udtalelse

fra fagligt udvalg, Kommunistisk Parti