Misbrug af de "borgerlige rettigheder" er Trykkefrihedsselskabets politiske kunstgreb. Det gælder både ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trykkefrihed.

Hvad skal Wilders på et folkemøde, hvis udgangspunkt er dialog? Han trækker bevogtning, politistyrker og frygt ind over Bornholm.

Det greb har de udført i Jyllandsposten groft sagt i mange år, afløst af "Muhammedtegninger og generel hate-speech i skrift og tale. Og senest ved at invitere Geert Wilders til Folkemødet. Geert Wilders har takket ja til invitationen. Hvad skal Wilders på et folkemøde, hvis udgangspunkt er dialog?

Vil han stille op til en debat – eller vil han som vanligt blive fløjet ind – holde sin hate-speech mod muslimer – og forlade scenen fulgt af sikkerhedsfolk og medier. Skal Bornholm, forsamlingsfriheden og vores demokrati bruges til det?

Trykkefrihedsselskabet udtaler om Wilders: - Vi vil gerne have en debat om ytringsfrihed, og han er en af de mest markante debattører på det felt. Det er jo ikke sådan, at fordi han er på al-Qaedas dødsliste, så kan vi ikke invitere ham. Den tankegang bryder vi os ikke om, siger Katrine Winkel Holm, der er formand for Trykkefrihedsselskabet.

Nej - og det er vel heller ikke derfor - han er inviteret. Han er højst sandsynligt inviteret for at fremme trykkefrihedsselskabets medieposition – på folkemødets alter. Han minder os om et selvudnævnt offer – der vil piskes i Folkemødets offentlighed.

Men han trækker had, racisme og forfølgelse på grund af religiøs overbevisning ind over Bornholm. Han trækker bevogtning, politistyrker og frygt ind over Bornholm.

Og det fortjener Folkemødet, Bornholms borgere og alle de mange mennesker, som har glædet sig til at se demokratiet for fuldt blus - slet ikke.

Og hvem er han så, denne ytringsfrihedens absolutist? Geert Wilders er kendt for sine stærke islamkritiske holdninger. Vi ved, at han vil forbyde Koranen – samtidig med, at han optræder med et budskab om, at ytringsfriheden er absolut.

Men ytringsfriheden er ikke absolut. Hvis den var det, ville det betyde, at samfundet ikke kunne eksistere. Vi ville ikke kunne gå udenfor vores dør uden at få alt muligt smidt i hovedet. Det ville være beskidt, modbydeligt og grænseløst.

Ytringsfriheden er ikke absolut, den har både aktuelt. men også historisk, sin begrænsning. Den blev oprindelig sat i verden, for at jævne folk uden magt kunne tale magten og kejseren midt imod.

Det ved arrangørerne bag folkemødet. Det kendetegner et levende demokrati.