- 2012 blev til totusindogtræls, sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, da hun i sidste uge fremlagde regeringens seneste udgave af Økonomisk Redegørelse. Den viser, at det danske bruttonationalprodukt vil falde med mindst 0,4 procent i år.

Til gengæld skønner regeringen, at der bliver vækst i økonomien på 1,2 procent og fald i arbejdsløsheden til næste år.

– Vendingen, den skal nok komme. Men den kommer altså først et stykke ind i 2013, når vi har oplevet en lille stigning i ledigheden. Så begynder den at falde, sagde Margrethe Vestager.

Det bygger hun på en formodning om en begyndende økonomisk opblødning og en større efterspørgsel i de andre EU-lande,

- Efterhånden som den europæiske økonomi igen kommer på fode, vil øget dansk eksport være godt for økonomien, siger Margrethe Vestager.

Skøn - eller skønmaleri

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, finder det dog meget usikkert, om det går, som regeringen spår.

- Det, at vi får en faldende ledighed fra midten af 2013, baserer sig på et skøn om, at der begynder at ske en opblødning af økonomien i Europa allerede fra midten af næste år. Det er et skøn, der er forbundet med betydelig usikkerhed, siger Bo Sandemann Rasmussen til P1 Morgen.

- Hvis det ikke sker, får vi i bedste fald en flad udvikling i arbejdsløsheden til næste år, og det er nok også det mest sandsynlige, vurderer økonomiprofessoren.

Samfundsøkonomen Henrik Herløv Lund, der har gennemgået tallene bag Økonomisk Redegørelse, går et skridt videre.

- Der er ikke tale om et skøn, men om et skønmaleri, som regeringen maler for ikke selv at gøre noget ved problemerne. Der er ikke udsigt til en hurtig fremgang i økonomien, hverken i de eurolande, der sidder fast i gældskrisen, eller i det øvrige EU, siger Henrik Herløv Lund til Arbejderen.

Han tror heller ikke på regeringens forudsigelse om, at der i 2013 endelig kommer gang i det indenlandske private forbrug, som en forsinket effekt af kickstart og udbetaling af efterlønsbidrag samt kommende skattelettelser.

– Den “ketchupeffekt”, som regeringen regner med, regnede den også med ville komme her i 2012, hvad den jo ikke gjorde, siger Henrik Herløv Lund

- Efterlønsbidraget har vi hidtil ikke set nogen mærkbar effekt af. Kickstarten har heller forhindret øget arbejdsløshed, og til næste år vil den fremrykning af de offentlige investeringer, som der jo er tale om, blive fulgt af en tilsvarende tilbagerykning, hvor de offentlige investeringer derfor falder med ni procent. Så den samlede effekt af frem- og tilbagerykning inden for samme år vil være en march på stedet, forklarer Henrik Herløv Lund.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen er der ikke så meget at gøre ved det, fordi Danmark skal overholde EU’s henstillinger til, hvor stort et underskud der må være på den finanslov, der blev stemt igennem i folketinget tirsdag. 

EU-hensyn står i vejen

Henrik Herløv Lund mener dog, at regeringen kan gøre en hel del - hvis den vil.

– Den kan sætte gang i de offentlige investeringer, blandt andet ved at droppe de stramme sanktioner overfor kommunerne. Kommunerne bliver straffet, hvis de samlet set vedtager budgetter, der øger forbruget med mere end 0,1 procent. Og hvis de overskrider disse stramme budgetter, bliver de også straffet. Regeringen kan også ophæve det kommunale anlægsloft, siger Henrik Herløv Lund.

Kommunerne har jo pengene. Det fremgår også af Økonomisk Redegørelse, at de af frygt for sanktionerne samlet har sparet otte milliarder kroner mere end de egentlig skulle i 2012, understreger han.

Det mener Bo Sandemann Rasmussen også.

- Fordi man har brugt for få penge i år, er der faktisk mulighed for at forbruge 1,6 procent i 2013, så både kommuner, regioner og staten kan altså bruge nogle flere penge, siger økonomiprofessoren.

Men den går ikke, mener Margrethe Vestager, der ellers har udtalt overraskelse over, at kommunerne har sparet mere end de behøver.

- At kommunerne får penge i overskud i 2012 betyder ikke, at man skal bruge mere i 2013. Det bedste er at følge de budgetter, man har lagt…  Og budgetterne ligger inden for den EU-henstilling vi gerne vil følge, siger ministeren til Ritzau.