Med en beskeden stemmeprocent på 53,6 og mindre end 300 stemmers forskel på ja og nej sigerne, så har medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) forkastet forslaget til nye overenskomster. 47,3 procent har stemt nej, 46,5 procent ja og 6,2 procent blankt.

Det her er noget, politikerne skal hjælpe med at løse, og ellers skal det løses ved forhandlingsbordet. I modsat fald tror jeg, at vi er klar til at tage den konflikt, som nej'et dybest set indebærer.
Marietta Annie Petersen

Resultatet kan ende med at sende sygeplejerskerne ud i konflikt midt i en verdensomspændende sundhedskrise og pandemi. Og det har da heller ikke været en nem beslutning at tage stilling til overenskomstresultatet, siger Marietta Annie Petersen til Arbejderen:

– For mit eget og mange andres vedkommende har det her været en meget svær beslutning og det at stemme nej er velovervejet. 

Marietta Annie Petersen, der arbejder som intensivsygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborg, er formand for Foreningen af Danske Sygeplejersker. Foreningen er en interesseorganisation, der udspringer af facebookgruppen "Sygeplejersker er mere værd", som Marietta Annie Petersen tog initiativ til i september 2020. 

Efterlyser politisk fokus

Ved at stemme nej, håber den midtjyske sygeplejerske, at der skabes maksimal fokus på faget, hvor manglende anerkendelse afspejles i at lønnen halter langt efter andre faggrupper med tilsvarende uddannelsesniveau, som eksempelvis lærere.

– Ønskescenariet er, at politikerne indser, at det her er noget, de skal hjælpe os med at løse, og ellers at det løses ved forhandlingsbordet. I modsat fald tror jeg, at vi er klar til at tage den konflikt, som nej'et dybest set indebærer.

– I den nuværende situation var det at stemme nej det eneste, vi kunne gøre. Det er den magt, vi er blevet tildelt, når der forhandles nye overenskomster, og den har vi brugt, lyder det fra Marietta Annie Petersen.

>>LÆS OGSÅ: Mange sygeplejersker er utilfredse med OK-aftale for regionerne

Lønefterslæb og et år med corona

Spørger man tillidsrepræsentanterne på Rigshospitalet, så kommer afstemningsresultatet ikke bag på dem. 

"En voksende del af vores kollegaer føler sig afmægtige og som brikker i et spil, hvor der stilles større og større krav fra arbejdsgivers side, uden at der følger honorering med," skriver tillidsrepræsentanterne for godt 4.700 sygeplejersker på Rigshospitalet i en fælleserklæring bragt i A4.

Deres forklaring på, at sygeplejersker midt i en verdensomspændende sundhedskrise og pandemi kan finde på at stemme nej til en overenskomstaftale, går på frustration og utilfredshed over mange års lønefterslæb og en lav grundløn kombineret med et år med corona, hvor kravene til sundhedspersonalet om hurtige omstillinger, nye opgaver og ekstra vagter blot har forværret de i forvejen dårlige arbejdsvilkår.

Et signal til arbejdsgivere og politikere

Formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, der har forhandlet det afviste resultat hjem med arbejdsgiverne i Danske Regioner, er helt med på, at medlemmernes nej er udtryk for den udbredte utilfredshed opbygget over lang tid, og ikke mindst gennem det seneste år.

– Sygeplejerskerne sender et signal om, at de ikke er tilfredse med OK21-resultatet, med årtiers lønefterslæb, med arbejdspresset og med manglende anerkendelse under Coronasituationen. Signalet er både til arbejdsgiverne og til politikerne på Christiansborg, siger Grete Christensen på forbundets hjemmeside.

>> LÆS OGSÅ: Dansk Sygeplejeråd: Politikere skal tage ansvar for lønproblem

Hos arbejdsgiverne i Danske Regioner, har Anders Kühnau, der er formand for regionernes lønnings- og takstnævn, noteret sig afstemningsresultatet.

På deres hjemmeside udtaler han:

– Jeg noterer mig, at det desværre er endt med et lille flertal til nej-siden hos DSR’s medlemmer, mens det samlet set er et ja fra Sundhedskartellet. Jeg kan forstå, at DSR har brug for en dialog med deres bagland, og derfor vil jeg afvente en tilbagemelding fra dem.

Hvad nu?

Spørgsmålet er, hvad sygeplejerskerne gør nu.

– Første skridt er, at vi går i dialog med baglandet - ikke mindst de tillidsvalgte. Vi må også afvente resultatet af afstemningerne i de andre store, offentlige fagforbund, så både vi og arbejdsgiverne ved, om andre også siger nej. Det ved vi først midt i april, siger Grete Christensen, der ikke ønsker at lægge sig fast på en bestemt plan.

I den nuværende situation tegner der sig umiddelbart to muligheder. Sygeplejerådet kan varsle strejke og arbejdsgiverne lockout. Her vil forhandlingerne ende i Forligsinstitutionen, der skal forsøge at mægle mellem parterne og være med til at finde en ny aftale, der igen skal til afstemning.

Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne kan også vælge med det samme at starte nye forhandlinger og efterfølgende bede Forligsinstitutionen om at træde til. Går forhandlingerne i hårdknude, kan det ende med strejke.

Radiograferne har også stemt nej

Sygeplejerskerne står ikke alene med deres nej. Også Radiograf Rådet, der som DSR er med i Sundhedskartellet har afvist overenskomstforslaget. Det er sket med en samlet stemmeprocent på 64,91. Stemmerne fordeler sig med 48 procent nej, 43,4 procent ja og hele 8,6 procent blanke.

Fra Radiograf Rådet lyder det:

"Det er tydeligt, at afstemningen har stillet mange medlemmer i en svær situation. Alligevel sender resultatet af afstemningen et tydeligt signal om, at Radiograf Rådets medlemmer ikke er tilfredse. Hverken med OK21-resultatet, med årtiers lønefterslæb, med arbejdspresset, med situationen omkring sygeplejerådet eller med den manglende anerkendelse under COVID19-situationen."

>> LÆS OGSÅ: Corona-overenskomst kan ende med at få mange nej-stemmer