23 Oct 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, 9 °C

50.000 har i løbet af kun otte dage skrevet under på borgerforslag om uligeløn

Oprør fra offentligt ansatte

50.000 har i løbet af kun otte dage skrevet under på borgerforslag om uligeløn

En gruppe sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialrådgivere og akademikere har stillet borgerforslag om et opgør med tjenestemandsreformen, som de mener er en afgørende årsag til den store lønforskel i kvinde- og mandefag.

Sygeplejersker og andre kvindefag har i årtier kæmpet for ligeløn. Her fra overenskomstkampen i 2018.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Et borgerforslag om at afskaffe tjenestemandsreformen fra 1969 har på kun otte dage fået over 50.000 underskrifter. 

Det er en hån mod offentlige faggrupper, at vi fortsat aflønner kvinde-dominerede omsorgsfag ringere end traditionelt mandsdominerede fag, selvom de har samme uddannelseslængde.
Susanne Both, socialrådgiver

Bag forslaget står en tværfaglig græsrodsgruppe bestående af sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialrådgivere og akademikere. 

De ser tjenestemandsreformen som en afgørende årsag til den store lønforskel, der i dag er mellem kvinde- og mandefag på det offentlige område.

Ved reformen indplacerede politikerne de forskellige job i den offentlige sektor på 40 forskellige løntrin. De kvindedominerede fag blev i den forbindelse generelt placeret lavt set i forhold til deres uddannelsesniveau og ansvar. Det dokumenteres i analysen "Kvindefag i historisk skruetvinge", der blev offentliggjort i december sidste år. Bag analysen står Institut for Menneskerettigheder og post.doc. i historie ved Aarhus Universitet Astrid Elkjær Sørensen.

– Vi er gået sammen for at sige fra overfor den strukturelle ulighed. Det er en hån mod offentlige faggrupper, at vi fortsat aflønner kvindedominerede omsorgsfag ringere end traditionelt mandsdominerede fag, selvom de har samme uddannelseslængde. Det har tjenestemandsreformen skyld i, siger socialrådgiver Susanne Both, der er med i initiativgruppen bag borgerforslaget.

Skal op i Folketinget

Med over 50.000 underskrifter skal Folketinget skal behandle borgerforslaget. 

Konkret kræver borgerforslaget, at Folketinget skal gennemføre en lønreform, der erstatter tjenestemandsreformen. Den nye reform skal tage udgangspunkt i klare kriterier som for eksempel ansvar og længde på uddannelser. Folketinget skal fremlægge en plan for indfrielse af målet indenfor en overskuelig tidsramme.

– Hvis Christiansborg ikke er villige til at tage et opgør med tjenestemandsreformen, accepterer man implicit, at grundlønnen i de kvindedominerede fag er fastsat ud fra en værdisætning, der går 100 år tilbage, siger sygeplejerske Vibeke Kline Lange Frost fra gruppen bag borgerforslaget.

Hun henviser her til, at lønindplaceringerne i tjenestemandsreformen tilbage i 1969 i stor udstrækning baserede sig på det eksisterende hierarki mellem de forskellige offentlige faggrupper, som stammede tilbage fra den første tjenestemandslov fra 1919 og det kvindesyn, der herskede dengang.

Stor forskel på mande- og kvindefag

Den pædagogiske fagforening BUPL har lavet en oversigt over lønforskellene mellem mande- og kvindefag. Den sammenligner lønningerne mellem forskellige kommunalt ansatte faggrupper, der alle har en mellemlang videregående uddannelse. Tallene er opgjort af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og stammer fra november 2019.

Mens en pædagog i gennemsnit tjener 30.613 kroner om måneden, har en bygningskonstruktør en gennemsnitlig løn på 37.544 kroner om måneden.

Begge grupper har en tre et halvt år lang uddannelse. Men mens pædagog er et udpræget kvindefag, er bygningskonstruktør et mandefag. 

Alle lønninger er uden pension og tillæg.

Ligeledes viser opgørelsen, at mens en sygeplejerske i gennemsnit tjener 32.784 kroner om måneden, har en teknikumingeniør 42.813 kroner.

Oprør blandt sygeplejersker

Det er disse lønforskelle, der de seneste måneder har skabt oprør i en række af de kvindedominerede faggrupper på det offentlige område.

Utilfredse sygeplejersker har sluttet sig sammen i Foreningen af Danske Sygeplejersker, der kræver et opgør med tjenestemandsreformen og har været en afgørende kraft i at få samlet gruppen bag borgerforslaget.

Foreningen er en interesseorganisation, der udspringer af facebookgruppen "Sygeplejersker er mere værd", som på kort tid har fået 20.000 medlemmer.

Den store utilfredshed blandt landets sygeplejersker kom også til udtryk, da fagforbundet Dansk Sygeplejeråd holdt kongres den 5. marts. Her stemte 61 mod den netop indgåede overenskomstaftale, mens 75 stemte for.

Ligesom aftalen i 2018 indeholder denne overenskomstaftale kun en lille symbolsk pulje til at rette op på problemerne med uligeløn mellem mande- og kvindefag.

Den 8. marts – samme dag som borgerforslaget om opgør med tjenestemandsreformen blev lanceret – startede Dansk Sygeplejeråd kampagnen Lønløftet, der kræver, at Folketinget gør op med den uligeløn, der er en konsekvens af tjenestemandsreformen.

>> LÆS OGSÅ: Dansk Sygeplejeråd: Politikere skal tage ansvar for lønproblem

Dansk Sygeplejeråd understreger, at de ekstra penge til kvindefagene ikke skal tages fra andre faggrupper, men bevilges af Folketinget. 

I løbet af den første uge har over 44.000 sygeplejersker skrevet under på Lønløftet.

Jordemødre har fået nok

Også blandt landets jordemødre er der vrede og oprør over lønnens størrelse set i forhold til uddannelse, ansvar og arbejdsforhold.

Utilfredse jordemødre har dannet bevægelsen "Jordemødrenes lønkrigere", der blandt andet har sat gang i en kampagne, hvor jordemødre skriver under på, at de ikke vil underskrive flere fastansættelser i det offentlige system, før magthaverne har taget fat om problemets rod med uligelønnen.

Afvisende minister

Hele vejen rundt bliver der stillet krav om en løsning fra Christiansborg. 

"En udligning af det politisk skabte lønefterslæb kan ikke løses gennem overenskomstforhandlinger, da det i så fald vil tage over 700 år, da lønstigningerne – bortset fra nogle små ligelønspuljer – fordeles ligeligt på alle, uanset størrelsen af deres grundløn. Derfor kan der kun sikres lige løn mellem de offentlige faggrupper, hvis Folketinget tager ansvar for at udligne efterslæbet for de kvindedominerede fag – og dermed retter op på den lønmæssige ulighed i lønforholdene, som tjenestemandsreformen er skyld i", står der i borgerforslaget.

Den 10. marts var beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i samråd om de problemer med uligeløn, der har rod i tjenestemandsreformen. Samrådet var indkaldt af Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Ministeren erkendte på samrådet, at der er et stort problem med uligeløn. Men han afviste, at det var en sag, politikerne skulle tage sig af.

– Vi har et problem med uligeløn – ja! Og det kommer til at tage tid at sikre, at vi får brudt op i det kønsopdelte arbejdsmarked. Jeg tror bare ikke, politikerne skal blande sig i overenskomstforhandlingerne og den danske model. Svaret ligger i at bryde op i det kønsopdelte arbejdsmarked, sagde Peter Hummelgaard.

– Det er tydeligt, at historiens alvor ikke helt er gået op for ministeren. Han kan ikke blive ved med at komme med de samme forklaringer, som vi har hørt på i mere end 50 år. Derfor har jeg inviteret ministeren til møde for at få lejlighed til at uddybe de misforståelser, der hersker om den manglende ligeløn til offentligt kvindedominerede faggrupper, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, på DSR's hjemmeside.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

I en tidligere udgave af artiklen stod der, at en sygeplejerskes gennemsnitsløn i 2019 var på 37.789 kroner. Det rigtige tal er 32.789 kroner. Vi beklager fejlen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2021 - 06:35   13. apr. 2021 - 15:09

Ligeløn

ur@arbejderen.dk
Tjenestemandsreformen
  • Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde. Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor.
  • Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning og en lønindplacering og -klassificering af samtlige statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskoler, ansatte i folkekirken såvel som de tjenestemandslignende grupper på pædagogområdet.
  • Kommissionen bag reformen valgte hovedsageligt at bevare det eksisterende hierarki mellem de offentlige faggrupper – og dermed mellem mænd og kvinder – som kommissionen selv daterede tilbage til den første tjenestemandslov fra 1919. De kvindedominerede fag blev derfor generelt placeret lavt set i forhold til deres uddannelsesniveau og ansvar.
  • Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
  • Tjenestemandsreformen blev efter sin indførelse i løbet af 1970'erne i store træk overført til det kommunale og amtslige plan.  Hermed fik de kommunale tjenestemænd såvel som de overenskomstansatte tæt på præcis samme løn som tilsvarende eller tæt på tilsvarende statsansatte tjenestemænd.

Kilde: Kvindefag i historisk skrutvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019

Tjenestemænd
  • Tjenestemænd er offentligt ansatte på særlige arbejdsvilkår, der er reguleret af tjenestemandsloven. For eksempel må en tjenestemand ikke strejke, og han eller hun skal tage det arbejde, som han eller hun bliver pålagt, også på søndage, helligdage og i ferier. Derudover gælder der særlige forhold omkring afskedigelse. Hvis en tjenestemand afskediges på grund af nedlægning af hans eller hendes job, og der ikke er et tilsvarende job ledigt, har tjenestemanden ret til at få udbetalt et beløb, der svarer til den hidtidige løn i tre år. Tjenestemænd får også en særligt gunstig livslang pension.
  • Tidligere var de fleste offentligt ansatte tjenestemænd. Men antallet er blevet kraftigt begrænset de sidste årtier, hvor de fleste er blevet overenskomstansatte. Blandt andet følgende grupper er stadig tjenestemænd: Politiet, uniformeret personale i kriminalforsorgen, officerer og stampersonel i forsvaret, departementschefer og præster.

Kilde: Legal Desk