29 Mar 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tværfaglig gruppe demonstrerer hver tirsdag for ligeløn

Pres på politikere

Tværfaglig gruppe demonstrerer hver tirsdag for ligeløn

En tværfaglig gruppe bestående af blandt andet pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og sygeplejersker kræver opgør med den uligeløn, der er en konsekvens af Tjenestemandsreformen fra 1969. I går startede de med ugentlige demonstrationer foran Christiansborg.

FOTO: Søren Danholm Andersen
1 af 1

I går var der demonstration foran Christiansborg i protest mod den uligeløn, der er en konsekvens af Tjenestemandsreformen fra 1969. Og det vil der fremover være hver tirsdag, indtil Folketinget har behandlet et borgerforslag om at afskaffe Tjenestemandsreformen.

Blandt pædagoger oplever jeg en grundlæggende utilfredshed med lønforholdene, der har ligget og ulmet i mange år.
Signe Jespersen, pædagog

Det er en tværfaglig gruppe bestående af blandt andet pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og sygeplejersker, der har taget initiativ til demonstrationerne.

Samme gruppe står bag det borgerforslag om ophævelse af Tjenestemandsreformen, der på kun otte dage opnåede de 50.000 underskrifter, der betyder, at forslaget skal behandles i Folketinget.

– Med de her tirsdagsdemonstrationer vil vi sende et signal til politikerne samt skabe synlighed i samfundet omkring Tjenestemandsreformen og dens betydning for vores lønninger. Vi håber, at politikerne vil begynde at interessere sig for de konsekvenser, reformen har for de kvindedominerede fag i den offentlige sektor. Det er ikke i orden, at de kvindedominerede fag er lavere aflønnet end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau, siger Marie Vithen, der er socialrådgiver, fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommunes Socialforvaltning og med i initiativgruppen bag borgerforslaget.

Søren Danholm Andersen

– Politikerne må forstå, at den her problematik ikke kan løses gennem overenskomstforhandlingerne. Hvis der skal sikres ligeløn, er de nødt til at finde en politisk løsning. Der er ikke nogen af de andre faggrupper, der tjener for meget og derfor skal aflevere til de kvindefag, der blev for lavt indplaceret tilbage i 1969, tilføjer hun.

En lavere indplacering

Ved Tjenestemandsreformen i 1969 blev en række kvindedominerede faggrupper indplaceret lavere lønmæssigt end sammenlignelige faggrupper med en anden kønssammensætning.

Omkring 100 deltog i den coronasikre demonstration med god afstand.
Søren Danholm Andersen

En nyuddannet kommunalt ansat pædagog, der har en tre et halvt år lang uddannelse, har i dag en begyndelsesløn uden pension på mellem 26.964 kroner og 27.834 kroner før skat om måneden, alt efter hvor i landet vedkommende bor. Det meste af uddannelsen er på SU, der er kun praktikløn i et enkelt år.

Socialrådgiveruddannelsen er også på tre et halvt år, men her er hele uddannelsen på SU. En nyuddannet kommunalt ansat socialrådgiver tjener i dag mellem 28.979 og 29.944 kroner før skat om måneden uden pension.

Et tværfagligt problem

For initiativgruppen bag borgerforslaget er det vigtigt at slå fast, at problemerne med uligeløn som følge af Tjenestemandsreformen ikke bare gælder en eller to faggrupper, men er et tværfagligt problem.

Jette Gottlieb fra Enhedslisten var en af de politikere, der kom ud og talte med demonstranterne. Også Karsten Hønge fra SF, Samira Nawa fra Radikale og flere andre politikere dukkede op. .
Søren Danholm Andersen

– Ud over de faggrupper, der er repræsenteret i vores initiativgruppe, er grupper som for eksempel radiografer, fysioterapeuter og ergoterapeuter ramt af samme problem. Det er alle faggrupper, vi skal have fundet løsninger for, siger Signe Jespersen, der er pædagog, bor i Aarhus og er med i initiativgruppen.

Hun er tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads og med i bestyrelsen for BUPL Aarhus.

Initiativgruppen opstod ved, at en gruppe kvinder fik kontakt med hinanden på Facebook og kom til at diskutere problemerne med Tjenestemandsreformen.

De tog så initiativ til borgerforslaget og den tværfaglige facebookgruppe "#SlutMed1969 - ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969", der i dag har 5400 medlemmer.

Søren Danholm Andersen

– Da Tjenestemandsreformen blev lavet i 1969, var det meningen, at den skulle revideres hvert femte år, men det er aldrig sket. Reformen er lavet i en helt anden tid med et andet syn på kvinders rolle på arbejdsmarkedet. Men den har betydning for, hvordan lønkronerne fordeles i dag. Jeg har en drøm om, at når mine børn kommer ud på arbejdsmarkedet, vil der være en mere lige aflønning baseret på kompetencer og uddannelse, erklærer Signe Jespersen.

– Bliver problemet ikke løst, vil det blive endnu sværere i fremtiden at rekruttere folk til de her fag. Blandt pædagoger oplever jeg en grundlæggende utilfredshed med lønforholdene, der har ligget og ulmet i mange år. Vi skal have skabt tiltro til, at når vi står sammen og er mange nok, kan vi skabe den debat og politiske opmærksomhed, der kan ændre på forholdene, tilføjer hun.

Borgerforslaget om afskaffelse af Tjenestemandsreformen blev fremsat i Folketinget den 9. april. Det forventes behandlet inden sommerferien.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. apr. 2021 - 08:11   14. apr. 2021 - 09:59

Ligeløn

ur@arbejderen.dk
Tjenestemandsreformen
  • Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde. Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor.
  • Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning og en lønindplacering og -klassificering af samtlige statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskoler, ansatte i folkekirken såvel som de tjenestemandslignende grupper på pædagogområdet.
  • Kommissionen bag reformen valgte hovedsageligt at bevare det eksisterende hierarki mellem de offentlige faggrupper – og dermed mellem mænd og kvinder – som kommissionen selv daterede tilbage til den første tjenestemandslov fra 1919. De kvindedominerede fag blev derfor generelt placeret lavt set i forhold til deres uddannelsesniveau og ansvar.
  • Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
  • Tjenestemandsreformen blev efter sin indførelse i løbet af 1970'erne i store træk overført til det kommunale og amtslige plan.  Hermed fik de kommunale tjenestemænd såvel som de overenskomstansatte tæt på præcis samme løn som tilsvarende eller tæt på tilsvarende statsansatte tjenestemænd.

Kilde: Kvindefag i historisk skrutvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019

Tjenestemænd
  • Tjenestemænd er offentligt ansatte på særlige arbejdsvilkår, der er reguleret af tjenestemandsloven. For eksempel må en tjenestemand ikke strejke, og han eller hun skal tage det arbejde, som han eller hun bliver pålagt, også på søndage, helligdage og i ferier. Derudover gælder der særlige forhold omkring afskedigelse. Hvis en tjenestemand afskediges på grund af nedlægning af hans eller hendes job, og der ikke er et tilsvarende job ledigt, har tjenestemanden ret til at få udbetalt et beløb, der svarer til den hidtidige løn i tre år. Tjenestemænd får også en særligt gunstig livslang pension.
  • Tidligere var de fleste offentligt ansatte tjenestemænd. Men antallet er blevet kraftigt begrænset de sidste årtier, hvor de fleste er blevet overenskomstansatte. Blandt andet følgende grupper er stadig tjenestemænd: Politiet, uniformeret personale i kriminalforsorgen, officerer og stampersonel i forsvaret, departementschefer og præster.

Kilde: Legal Desk