I løbet af tre måneder er beskæftigelsen faldet med næsten 6000 personer, fordelt på 3000 i den private sektor og 3000 i den offentlige sektor.

Det viser nye, mere præcise tal i det reviderede nationalregnskab for årets første kvartal, offentliggjort af Danmarks Statistik.

Set over det seneste år er der blevet 13.000 færre i beskæftigelse. 8000 job er forsvundet i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse er faldet med 5000 personer. Og jobtabet kan meget vel blive lige så stort i år, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i daglig tale kaldet AE-rådet.

- I vores prognose fra april i år forventer vi en nedgang på den private beskæftigelse i år på samlet 14.000 personer, og nationalregnskabet for første kvartal synes at understøtte denne vurdering, siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i AE-rådet, til Arbejderen.

- Til gengæld havde vi forventet en beskæftigelsesfremgang i den offentlige beskæftigelse på 3000 personer, og det er foreløbig endt i en tilbagegang i samme størrelsesorden. Så det skal ændre sig markant i en positiv retning i de kommende kvartaler, hvis vores forudsigelse skal holde stik, siger Frederik I. Pedersen.

Regeringen offentliggjorde i maj en økonomisk redegørelse, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i forordet skriver, at "nu er der udsigt til højere vækst og gradvis stigende beskæftigelse". Ifølge redegørelsen vil væksten "være stærk nok til at indebære en gradvis stigende beskæftigelse i løbet af andet halvår 2013."

Økonomi i stampe

Den forudsigelse deles ikke af AE-rådet. Det peger på, at historisk set har en fremgang i beskæftigelsen krævet en vækst i bruttonationalproduktet på mere end 1,25 procent, set over en toårig periode. Sidste år var væksten, ifølge det reviderede nationalregnskab, på minus 0,4 procent, og det reviderede nationalregnskab viser et stort rundt nul på BNP-væksten i årets første kvartal.

Regeringen regner selv med en vækst i år på kun 0,5 procent. Og den kan i lyset af de seneste tal sagtens vise sig at blive lavere, vurderer Frederik I. Pedersen.

- Der er ikke udsigt til en bedring af eksportmarkederne, hvor tallene peger på stilstand, ikke blot for Danmark, men også for vores nabolande. Hvis der skal gang i hjulene, kræver det, at der kommer gang i den hjemlige efterspørgsel. Her tegner første kvartal ikke godt, siger chefanalytikeren.

Her viser den seneste opgørelse af nationalregnskabet for årets første kvartal et fald i det offentlige forbrug på 2,9 procent og et fald i de offentlige investeringer på 5,8 procent. Uden dette fald ville der i stedet for nulvækst være sket en vækst i bruttonationalproduktet på én procent, forklarer Frederik I. Pedersen.

- Det private forbrug står også stadig i stampe, fordi folk hellere vil spare op i usikre tider. Indenfor det sidste år er beløbene på lønkonti og andre bankkonti uden opsigelsesvarsel vokset med omkring 30 milliarder kroner.

Haves: Profit. Mangler: Efterspørgsel

Det er efterspørgslen efter varer, der mangler, for arbejdsgiverne har masser af penge at sætte produktion i gang for. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at overskuddet efter skat i industrien i 2011 var højere end noget år i 00'erne: 7,1 procent mod 6,2 procent i højprofit-årene 2006 og 2007. Men samtidig er investeringerne faldet med 13 procent.

- Med den store overkapacitet i økonomien er det en god idé at bruge råderummet i de offentlige finanser til at sætte gang i efterspørgslen og dermed beskæftigelsen, mener Frederik I. Pedersen.

En anden mulighed er lønstigninger til de ansatte i industrien, som kan sætte gang i den private efterspørgsel. Men det afviser Klaus Rasmussen, cheføkonom i brancheorganisationen Dansk Industri, kategorisk.

- Hvis man begynder at sætte lønninger op, vil man miste afsætning, siger Klaus Rasmussen til Fagbladet 3F.

DI ønsker i stedet "en lang periode" med løntilbageholdenhed fra de ansatte og deres fagforeninger. Ligesom i de senere år, hvor efterspørgslen og dermed industriens afsætning har stået i stampe.