Når EU’s stats- og regeringschefer i dag skal vedtage initiativer, der skal mindske arbejdsløsheden og ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden, sker det med udgangspunkt i dokumenter, udarbejdet af arbejdsgiverorganisationerne i Tyskland og Frankrig.

Udkastet til konklusioner fra dagens EU-topmøde lægger blandt andet vægt på, at EU-landene “fremskynder deres strukturelle reformer, især hvad angår arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer og forretningsvilkårene for opstarts-virksomheder.”

Det er de samme henstillinger, der går igen i et fælles papir fra de tyske og franske arbejdsgiverforeninger, udarbejdet i januar i år.

Her skriver de, at “landenes erfaringer, herunder Tysklands, viser at iværksættelsen af strukturelle arbejdsmarkedsreformer, som indfører både mere intern fleksibilitet - arbejdstid, arbejdets organisering, lønfastsættelse - og ekstern fleksibilitet - lettere overgang mellem job og modernisering offentlige arbejdsformidlinger - har været et fremragende element i at lindre krisens samfundsmæssige konsekvenser.”

Om ungdomsarbejdsløsheden hedder det i arbejdsgivernes dokument, at “der er internationale beviser på, at lande, som har indført strukturreformer , der mindsker stivheder på arbejdsmarkedet... har større succes med at integrere unge mennesker i arbejdsmarkedet.

De tørre tal viser dog, at såvel den samlede arbejdsløshed som ungdomsarbejdsløsheden fortsætter med at stige i EU - især i euro-landene.

Mangel på løfter

Udkastet til konklusioner går ikke i detaljer med krav til medlemslandenes arbejdsmarkedsreformer. Men de seneste års reformer har især drejet sig om at gøre arbejdskraften mere fleksibel og mobil. Det er sket blandt andet ved at begrænse fagforeningernes indflydelse samt strejkeretten, og ved at begrænse adgangen til og omfanget af arbejdsløshedsunderstøttelse.

Den EU-støttede europæiske LO-sammenslutning ETUC kritiserer udkastet til topmøde-konklusioner for at være “tomt, have mangel på konkrete løfter og være milevidt fra arbejderes og borgeres forventninger.”

- Jeg kan ikke tro at statsoverhovederne og regeringerne vil vedtage en tekst, der ikke baner vejen for og slet ikke imødekommer forventningerne fra Europas folk. Det ville være bedre med slet ingen konklusioner end denne hule jargon, siger Bernadette Ségol, ETUC’s generalsekretær.

Indslusningsløn for unge

Samme ETUC har sammen med de europæiske arbejdsgiversammenslutninger udarbejdet et dokument med forslag til konkrete tiltag mod mod ungdomsarbejdsløsheden i EU. Forslagene spænder vidt, og omfatter for eksempel en større udbredelse af mesterlære for at målrette uddannelserne direkte til erhvervslivet, samt større gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og svendebreve mellem EU-landene for at sikre unge mobilitet på tværs af landegrænserne.

Men det fælles dokument indeholder også forslag om, at arbejdsmarkedets parter sammen med regeringerne, “skal fastsætte ansættelsesbetingelser, herunder lønomkostninger, med det mål at hjælpe unge med at komme ind på og udvikle sig på arbejdsmarkedet."

Den samme indirekte opfordring til at indføre indslusningsløn går igen flere steder i dokumentet. I et indledende afsnit hedder det for eksempel, at ETUC sammen med arbejdsgiverorgansationerne går efter at “gøre ansættelsen af unge mere attraktivt for arbejdsgivere, især via kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.”