Danske arbejdsløse kan glæde sig. Det mener handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i hvert fald.

Hans ministerium har netop offentliggjort den kvartalsvise Eksportudsigt, der spår, at en kommende vækst i eksporten vil skabe 20.000 nye job allerede i år og yderligere 24.000 arbejdspladser i 2015.

Prognoser er jo altid forbundet med usikkerhed. Det har vi set i Europa, hvor man gang på gang har måttet nedjustere vækstprognoser, som viste sig at være for optimistiske.
Erik Bjørsted, AE-Rådet.

Forudsætningen er, at dansk eksport vil stige med 30,4 milliarder kroner i år og 36,7 milliarder kroner i 2015. Men det skal nok gå, med regeringens hjælp, spår Mogens Jensen. Han har netop været med til at lancere regeringens eksportstrategi, hvor danske ambassader, Kongehuset, Danida og dansk ulandshjælp skal spores ind på at sikre danske eksportvirksomheder flere ordrer.

- I 2014 og 2015 vil det især være eksporten til Kina, Tyskland, Storbritannien, USA og Sverige, som vil trække eksporten op. Det er vigtige markeder, som vi allerede gør en stor indsats på, og hvor potentialet for øget afsætning er meget stort. Derfor har regeringen i den nye eksportstrategi taget en række initiativer, der de kommende år vil understøtte dansk eksport til disse markeder, siger Mogens Jensen.

Men blandt andet Dansk Industri stiller spørgsmålstegn ved, om eksportfremgangen bliver så stor, som Eksportudsigten forudser.

- Vi forventer helt klart fremgang i beskæftigelsen, og en stor del af den fremgang skyldes eksportvæksten, men vi forventer ikke så stor eksportvækst, som Udenrigsministeriet gør, og dermed heller ikke helt så mange arbejdspladser, siger DI's cheføkonom Klaus Rasmussen til dagbladet Børsen.

Danske Banks cheføkonom Steen Bocian hælder mest til, at væksten i beskæftigelsen bliver det halve af Eksportrådets forudsigelse.

Mange usikre faktorer

Eksportudsigtens prognose baserer sig på mange faktorer, der endnu ikke er kendte. Herunder efterspørgslen på de danske industrivirksomheders eksportmarkeder.  For eksempel opererer prognosen med en vækst i USA's bruttonationalprodukt (BNP) i år på mellem 2,5 og tre procent.  Ifølge USA's handelsministerium er USA's bruttonationalprodukt i årets første kvartal i stedet faldet med en hast, der, hvis faldet fortsætter resten af året, vil resultere i et fald i BNP på én procent. Mandag kom der dog nye tal, der tyder på, at situationen har rettet sig noget i løbet af maj.

- Prognoser er jo altid forbundet med usikkerhed. Det har vi set i Europa, hvor man gang på gang har måttet nedjustere vækstprognoser, som viste sig at være for optimistiske, forklarer Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Arbejderen.

Han vurderer dog, at man i hvert fald i EU har taget ved lære og nu er mere forsigtige med forudsigelserne.

– På det seneste viser virkeligheden sig nu i flere tilfælde at overgå prognoserne, fortæller Erik Bjørsted.

Jobløs vækst?

Ud over usikkerheden omkring eksport-forudsigelserne er spørgsmålet også, hvor mange job en øget eksport vil føre med sig.

Her tager regeringen udgangspunkt i, at den nuværende eksport på omkring 1000 milliarder beskæftiger omkring 700.000 ansatte. Derfor bliver det antaget, at der vil blive skabt 600-700 nye arbejdspladser for hver milliard kroner, eksporten bliver øget med. Men de kommende eksport-job behøver ikke at ligne de nuværende - faktisk lægger regeringen op til, at de ikke skal gøre det.

I regeringens vækstpakke-udspil, "Danmark helt ud af krisen", bliver der lagt vægt på automatisering og øget anvendelse af industrirobotter især i små og mellemstore virksomheder som et middel til at skabe vækst i industrien. Også i den industristrategi, som regeringen netop nu er ved at lægge sidste hånd på, er vækst via øget automatisering og brug af robotter en vigtig brik.

Det kan skabe job til veluddannede arbejdere, men spørgsmålet er, om det bliver 600-700 job for hver milliard kroner i produceret værdi, eller om ikke tallet bliver en del lavere.

Erik Bjørsted frygter dog ikke, at en øget automatisering og større brug af industrirobotter vil føre til "jobløs vækst".

- Det er en udvikling, der tager mange år, og som undervejs vil øge produktiviteten og dermed konkurrenceevnen. Her bliver det så afgørende med en beskæftigelsesindsats, der sikrer uddannet arbejdskraft, til den mere avancerede produktion, hvad regeringen jo også er inde på. Og selv om der er en generel tendens til færre industrijob på grund af den teknologiske udvikling, vil der blive oprettet andre job for eksempel indenfor servicesektoren, forudser Erik Bjørsted.