19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Er de for dyre i drift?

Danske arbejdere:

Er de for dyre i drift?

Danmark er røget fire pladser ned på en liste over verdens mest konkurrencedygtige lande. Dansk Industri peger på de høje lønninger, men det er langtfra hele forklaringen, vurderer Hanne Shapiro, som har indsamlet data til listen.

Ny global konkurrenceevne-rapport får nogle til at udpege danske arbejderes løn som årsag til, at Danmark er røget ud af top ti. Men årsagen skal søges andre steder, siger den danske bidragyder til rapporten.
FOTO: PN
1 af 1

I sidste uge blev Danmark degraderet af den internationale storkapitals talerør, World Economic Forum, WEF.

På WEF's liste over verdens mest konkurrencedygtige lande er vi røget fra en 8. til en 12. plads på kun et år. Og i 2008 lå vi som nummer tre.

Det får katastrofelysene til at blinke hos brancheorganisationen Dansk Industri.

DI-direktør Kent Damsgaard peger på, at selv i 2008, da Danmark lå som nummer tre i konkurrenceevne, havde dansk industri svært ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og investeringer. Derfor ser det ekstra sort ud nu, hvor Danmark er gået fire pladser tilbage.

Den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch mener, at årsagen til, at Danmark er røget ud af WEF-rapportens top ti, især skal findes i en alt for høj løn til danske arbejdere.

- VK’s løse finanspolitik i 2008 førte til en arbejdsløshed på kun 50.000, hvilket er uhørt lavt. Det førte til nogle ret kraftige lønstigninger, som har sat sig fast. Vi har et lønniveau, der er 20 procent højere end i Tyskland og Sverige, sagde Carsten Koch, da han mandag i sidste uge var i DR's Deadline for at kommentere på rapporten.

Løn som fortjent

Men er danske virksomheders konkurrenceevne virkelig truet? Har de øget besvær med at klare sig på verdensmarkedet, sådan som WEF's liste antyder?

Dansk eksport er, efter at have deltaget i det globale dyk ved krisens start, siden vokset år for år, påpeger Dansk Metals cheføkonom, Allan Lyngse Madsen.

- Hvis man ser på de rå tal, klarer vi os overraskende godt. Vi er nu på niveauet fra før krisen. Og Danmarks Statistiks seneste tal for industriproduktionen peger opad. Vi har da også faldende arbejdsløshed blandt vores medlemmer, siger Allan Lyngse Madsen til Arbejderen.

Om lønnen siger Dansk Metals cheføkonom:

- Arbejdsgiverne bliver aldrig tilfredse. Og det er vel helt fint, når det drejer sig om at blive bedre på det globale marked. Men hvad lønnen angår, så synes jeg nok, at eksporttallene peger på, at vi får løn efter fortjeneste.

Det offentlige skal føre an

Men hvordan lyder vurderingen af dansk konkurrenceevne, når den kommer fra hestens egen mund? I dette tilfælde Hanne Shapiro, chef for Center for Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut i Aarhus. Det er nemlig hende, der har stået for indsamlingen af de danske data til WEF-rapporten. 

Løn og effektivitet spiller selvfølgelig en rolle, mener hun.

- Men lønnen siger ikke det hele. Heller ikke den høje skat. Den er også høj i Sverige, der ligger nummer fire på WEF's liste. Og for eksempel har svenske arbejdsgivere langt større sociale udgifter til arbejdskraften end i Danmark, hvor udgifterne bliver betalt over skatten, siger Hanne Shapiro til Arbejderen.

I virkeligheden spiller offentlige investeringer og offentlige indkøb en meget mere afgørende rolle, vurderer centerchefen.

- For Danmark og de lande, som vi måler os op imod, er det først og fremmest et spørgsmål om det offentliges kloge investering i innovation, om det offentlige er dygtig nok til at fremme fornyelse, som man så det i 90’erne , hvor offentlige investeringer var med til at kickstarte den danske it-bølge, forklarer Hanne Shapiro.

Grøn teknologi

- At det så endte i en boble, er en anden historie. Men i stedet for at det offentlige går efter det billigste tilbud og måske derfor køber ind i udlandet, burde det offentlige gå efter at stille krav til danske leverandører om produkter, der er på forkant indenfor eksempelvis grøn teknologi og sundhedsteknologi, siger hun.

Virksomhedernes adgang til finansiering af investeringer i ny teknologi er vigtig. Men offentlige investeringer er lige så vigtige, understreger Hanne Shapiro:

- Og vi skal investere i efteruddannelse, så de ældre ikke bliver sparket ud af arbejdsmarkedet. I ungdomsuddannelserne, så vi ikke taber den unge generation på gulvet. Ungdomsarbejdsløsheden er alarmerende, og vi ved fra andre undersøgelser, at bare ét år uden for arbejdsmarkedet gør det svært at komme tilbage igen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. sep. 2012 - 12:27   14. sep. 2012 - 12:30

Økonomi

he@arbejderen.dk
Danske arbejderes produktivitet i top

Hvis man ser på Eurostats tal for arbejdsproduktiviteten i de enkelte lande, ligger Danmark i klart den bedste ende af de lande, vi normalt sammenligner os med. Grafen viser udviklingen i dansk lønkonkurrenceevne over de sidste ti år. Arbejdsproduktiviteten er også i top. Herunder en sammenligning med nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med - og dem vi helst ikke vil sammenlignes med:

Arbejdsproduktivitet per arbejdstime i 2011, opg​jort i euro.

Danmark: 48,5

Tyskland: 42,3

Sverige:    44,2

Finland:     40,0

Belgien:     45,8 (2009-tal)

Holland:    46,2

USA: 41,5 (2009, anslået tal,)

Grækenland: 20,3 (foreløbigt tal)

Spanien: 30,4

Polen:     9,8

Letland:  7,9

Kilde: Eurostat

Konkurrencevenens top 12

Følgende tolv lande scorer højest i World Economics liste over verdens mest konkurrencedygtige lande (Sidste års placering i parentes):

  1. Schweiz (1)
  2. Singapore (2)
  3. Finland (4)
  4. Sverige (3)
  5. Holland (7)
  6. Tyskland (6)
  7. USA (5)
  8. Storbritannien (10)
  9. Hong Kong (11)
  10. Japan (9)
  11. Qatar (14)
  12. Danmark (8)
Verdenskort over konkurrenceevnen

GCI står for Global Competition Index, globalt konkurrence-indeks. Laveste score er 1, højeste 7. Scorene er beregnet ud fra over 100 forskellige målestokke om alt fra bæredygtighed inden for miljø og sociale forhold, til størrelsen på globale markedsandele og lønninger, skatter og afgifter.

Beregningerne bygger for en tredjedels vedkommende på officielle statistikker, To tredjedele af tallene kommer fra en spørgeskemaundersøgelse i 144 lande, hvor tilsammen 14.059 erhvervsledere har svaret på spørgsmål om alt, fra hvor let adgang de har til finansiering af investeringer, til om de har adgang til effektiv, fleksibel og omstillingsparat arbejdskraft, og om omfanget af det offentlige bureaukrati.

I Danmark er der sendt spørgeskemaer ud til 800 virksomhedsledere. 150 har besvaret dem.

Kilde: World Economic Forum/Hanne Shapiro, Center for Analyse og Erhvervsfremme, Aarhus