Det har ikke været godt for dansk økonomi, at regeringen har overholdt henstillingen fra EU om at stramme finanspolitikken midt under den nuværende krise.

Det fastslår Det Økonomiske Råds formandskab - de såkaldte økonomiske vismænd - i deres seneste rapport, der blev offentliggjort i går.

 Vi vurderer, at der inden for rammerne af budgetloven og finanspagten er plads til en yderligere finanspolitisk lempelse i 2014.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand

Følgagtigheden overfor EU's sparekrav har været med til at fastholde en høj arbejdsløshed, fremgår det indirekte af vismandsrapporten, der beskriver det således på økonomi-sprog:

"Set ud fra et konjunkturmæssigt synspunkt var det ikke hensigtsmæssigt at stramme finanspolitikken i en periode med dyb lavkonjunktur, faldende beskæftigelse og udsigt til langsom normalisering".

Vismændene kritiserer også, at regeringen ikke vil lempe finanspolitikken mere i finansloven for 2014 af frygt for at komme i konflikt med kravene i EU’s finanspagt.

Vismændene tror ikke på regeringens forsikringer om, at Danmark nu er på vej ud af krisen. De forventer kun en vækst på 2,5 promille til næste år - hvis der ikke bliver gjort noget ved sagen

- Vi mener, at der er mulighed for og grund til at gå lidt længere, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Højere til EU-loftet

Han og de øvrige vismænd tør dog ikke se bort fra EU’s krav. De mener blot, at der kan sættes fem milliarder kroner ekstra af på finansloven uden at komme i konflikt med kravene.

- Danmark skal overholde det rammeværk, der er sat op om finanspolitikken - ellers ryger troværdigheden. Vi vurderer, at der inden for rammerne af budgetloven og finanspagten er plads til en yderligere finanspolitisk lempelse i 2014, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Finansminister Bjarne Corydon afviser blankt vismændenes beregninger:

- Regeringens skøn er, at vi er gået så langt vi kan for at holde hånden under beskæftigelsen inden for rammerne af budgetloven og EU-henstillingen, siger Bjarne Corydon

De fem milliarder skal ifølge vismændene bruges til at sætte mere gang i den danske økonomi. De frygter nemlig, at udsigten til en lang periode med lav beskæftigelse - næsten 100.000 personer lavere end normalt - kan betyde, at "mange personer uden for arbejdsmarkedet vil miste kompetencer og dermed reelt miste tilknytningen til arbejdsmarkedet".

Vismandsrapporten foreslår, at de fem milliarder enten bliver brugt til at fremrykke de allerede besluttede skattelettelser eller til øgede offentlige investeringer.

Øgede offentlige investeringer er bedst at bruge i en periode med længerevarende lavkonjunktur, sådan som den vi er inde i nu, fastslår vismændene.

Kritik af budgetlofter

Selv om vismændene vil overholde finanspagten og den budgetlov, Folketingets EU-partier har indført efter bestemmelserne i finanspagten, får budgetloven dog også kritik i vismandsrapporten.

Budgetlovens lofter over udgifter til indkomstoverførsler som folkepension, seniorjob og aktivering af sygedagpengemodtagere er et problem, mener vismændene. Der er ganske vist sat en buffer af på en milliard kroner, men udgifterne har vist sig at svinge med op mod otte milliarder kroner de senere år. Det kan betyde, at man skal spare på disse udgifter i dårligere tider - og dermed være med til at forværre situationen, advarer vismændene.

Vismandsrapporten kritiserer også, at man sammen med budgetloven har indført "mikrolofter" for de enkelte statslige institutioner og forbud mod at overføre ubrugte midler fra ét år til det næste. Det kan føre til "benzinafbrænding" i slutningen af året i de enkelte institutioner, skriver vismændene.

Udtrykket "benzinafbrænding" stammer fra militæret, hvor man for at fastholde høje bevillinger har ladet kampvognene køre rundt i øvelsesterræner for at brænde benzin af.

"Der er risiko for, at mere primitive instrumenter i udgiftsstyringen som for eksempel begrænsninger af opsparingsordninger fremmer en uhensigtsmæssig økonomisk adfærd i de offentlige institutioner", skriver vismændene.