Der er en grund til, at de danske banker gerne ser Danmark som en del af EU’s kommende bankunion. Så skal de danske banker nemlig kun leve op til meget lempelige EU-regler.

Bankunionen vil nemlig betyde et forbud mod skrappere danske regler, oplyser Kenneth Haar, forsker ved forsknings- og kampagnegruppen Corporate Europe Observatory, CEO.

CEO holder øje med erhvervslivets indflydelse på EU-lovgivningen.

- Som noget helt centralt i det kommende banktilsyn vil EU indføre maksimumskrav. Det vil sige, at landene, der deltager i det fælles banktilsyn, kun må stille krav til bankerne på et vist niveau, og ikke noget, der er skrappere, medmindre en række betingelser er opfyldt, forklarer Kenneth Haar.

- I den nuværende situation er det helt grotesk, tilføjer han.

Skal forhindre “kapløb mod toppen”

De kommende EU-regler, som EU-banktilsynet skal sikre bliver overholdt, fremgår af en kapitalkravs-lov, som EU’s økonomi- og finansministre vedtog under det danske EU-formandskab.

Ifølge de indledende bemærkninger i kapitalkravs-loven er forbuddet mod at stille større krav en nødvendighed for at undgå et “kapløb mod toppen” (direkte citat), når det gælder om at stille krav til banksektoren.

“Uhensigtsmæssige og ukoordinerede strengere krav i enkelte medlemsstater” kan ellers føre til, at banker med meget spekulative investeringer ender med at blive forvist til de EU-lande, der nøjes med eventuelle minimumskrav, hedder det i den indledende lovtekst.

Kapitalkravs-loven mangler endnu den sidste godkendelse fra EU-parlamentet, som har stillet krav om enkelte opstramninger. Men det står allerede nu fast, at der for eksempel ikke før måske engang i 2018 bliver stillet noget krav om, hvor meget bankerne må låne ud i forhold til deres egenkapital.

EU har ellers formelt forpligtet sig til at følge reglerne i den internationale aftale, der er indgået i kølvandet på finankrisen. I disse såkaldte Basel III-regler er der et henstilling om højst at tillade bankerne at låne 33 gange flere penge ud, end de selv ligger inde med.

Det lyder umiddelbart som et meget højt tal. Og det er det da også, vurderer Kenneth Haar.

- En gearing på 33 er endda højere end gearingen i den internationale bankkoncern Lehman Brothers, der udløste finanskrisen, da den krakkede i september 2008, forklarer Kenneth Haar.

Men i EUs kapitalkravs-lov er selv dette yderst lempelig krav ikke med.

Ifølge Corporate Europe Observatory er der en god grund til, at det kommende EU-banktilsyn vil forbyde skrappere tilsyn i medlemslandene. Det er nemlig i høj grad finanskapitalen, der har skrevet reglerne i kapitalkravsdirektivet.

Derfor kan man også læse i indledningen til kapitalkravsloven, at “…det forekommer rimeligt at foretage forskellige tilpasninger af Basel III-principperne, så der kan tages behørigt hensyn til de særlige forhold og spørgsmål, der gør sig gældende for Europas vedkommende.”

Alle banker er omfattet

Alle danske banker vil blive omfattet af det fælles banktilsyn ved dansk deltagelse i bankunionen. Det er altså ikke rigtigt, som det er fremgået i den danske presse, at banktilsynet kun vil gælde for de største danske banker.

De allerstørste banker - dem med aktiver, der enten overstiger 20 procent af hjemlandets bruttonationalprodukt eller 30 milliarder euro - vil blive underlagt direkte ECB-tilsyn. Herhjemme er det Danske Bank, Nordea, Nykredit, FIH Erhvervsbank og Jyske Bank.

Det danske Finanstilsyn, der i dag fører tilsyn med danske banker, vil fortsat eksistere, hvis Danmark bliver en del af bankunionen. Men nu som en underafdeling, et ekspeditionskontor for ECB’s tilsynsafdeling. Finanstilsynet vil få til opgave at sørge for, at bankunionens regler følges til punkt og prikke i de danske banker, der ikke er underlagt direkte ECB-tilsyn. Og ECB vil få bemyndigelse til at troppe op i enhver lille dansk sparekasse og kræve alle regnskaber lagt på bordet.

ECB vil også få eneret til at udstede banklicens, til at nedlægge eller redde "nødlidende" banker, forklarer Kenneth Haar.

- ECB-tilsynet vil også få eneret til at afsætte en bankledelse eller idømme den bøder, hvis den ikke har overholdt bankunionens regelsæt, forklarer CEO-forskeren.