Da finansminister Bjarne Corydon i sidste uge fremlagde regeringens finanslovsforslag, var meldingen, at det fremlagte forslag vil skabe vækst og dermed beskæftigelse til 15.000 personer i 2014.

Det holder dog ikke, når man nærlæser selve finanslovsforslaget.

Her står der, at den flerårige effekt af regeringens finanspolitik vil skære 0,1 procent af det danske bruttonationalprodukt i 2014 - altså direkte hæmme væksten. Sagt med andre ord skærer regeringen med finanslovsforslaget lidt mere med den ene hånd, end den giver ud med den anden.

Jobskabelsen i den private sektor fører til nedlæggelse af to-tre gange så mange job i den kommunale sektor.

Til gengæld vil andre finanspolitiske tiltag, som ikke er med på finansloven, øge bruttonationalproduktet med 0,1 procent. Regeringens finanspolitik ender derfor med at have en samlet effekt på den økonomiske vækst i 2014 på et rundt nul.

Dermed ligger regeringens finanspolitik langt fra opfordringen fra Det Økonomiske Råds formandskab - de såkaldte økonomiske vismænd. De har længe opfordret regeringen til at lempe finanspolitikken med 10-12 milliarder kroner i 2014 for at sætte gang i væksten og dermed beskæftigelsen.

Når Corydon alligevel kan tale om, at regeringen skaber vækst og dermed beskæftigelse i 2014, skyldes det, at regeringen medregner politisk aftalte private anlægsinvesteringer. De vil bidrage med 0,4 procent af det danske bruttonationalprodukt i 2014, fremgår det af finanslovsforslaget.

Men her er der altså tale om politisk besluttede projekter, der ikke belaster de offentlige finanser.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at de samlede offentlige anlægsinvesteringer, som i 2014 vil være på 44 milliarder kroner, sikrer beskæftigelse til et stort antal personer. Spørgsmålet er, om investeringerne næste år vil sikre beskæftigelse til flere end de gør nu?

Fra offentlige til private job

Hvis vi ser på, hvor regeringens finanspolitik kan resultere i flere job i 2014 - og hvor den kan resultere i færre - tegner der sig et broget billede.

Finanslovsforslaget er i hovedtræk en udmøntning af regeringens "Vækstplan DK", hvor der findes nogle beregninger over beskæftigelseseffekten. Vækstplanen rummer fire hovedelementer, som kan siges at skabe job:

1. Skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet i 2014 for 3,8 milliarder kroner, stigende til 15 milliarder kroner i 2020.
2. Omprioritering af kommunernes udgifter i 2014, hvor to milliarder kroner tages fra driftsudgifterne for at blive brugt til anlægsudgifter.
3. Forlængelse af boligjobordningen, hvor private kan få tilskud til renovering af boligen - her er afsat 1,5 milliarder kroner til næste år.
4. Øget renovering af almennyttige boliger for 2,3 milliarder kroner i 2014, betalt af Landsbyggefonden, finansieret af lejerne i den almene boligsektor, samt 750 millioner kroner afsat til fremrykning af forberedelserne til Femern Bælt-forbindelsen 

Tilsammen vil Vækstplanen have en "beskæftigelses-effekt" på omkring 5000 job den private sektor i 2014, har regeringsøkonomerne beregnet. De 3,8 milliarder kroner, der går til skatte- og afgiftslettelser, vil ifølge deres beregningsmodel dog kun bidrage med omkring 230 arbejdspladser.

Forøgelsen af kommunernes anlægsinvesteringer med to milliarder kroner er beregnet til at skabe omkring 1500 arbejdspladser i den private sektor. Men da pengene tages fra den kommunale service, vil det betyde, at der skal nedlægges kommunale job - mellem 4000 og 6000, alt efter hvordan besparelsen bliver udmøntet.

Nettoresultatet af denne del af Vækstplanen er altså, at jobskabelsen i den private sektor fører til nedlæggelse af to-tre gange så mange job i den kommunale sektor.

Beskæftigelseseffekt: nul

Der er også forskellige politiske aftaler om anlægsinvesteringer, som vil skabe job. Men selv om de er nævnt i finanslovsforslaget, er det ikke investeringer finansieret gennem finansloven.

For eksempel er det Folketinget, der har truffet beslutning om udvidelsen af den københavnske Metro med Cityringen - men udvidelsen bliver betalt af brugerne, ikke af staten. På samme måde er det brugerne, der kommer til at betale den fulde pris for Femern Bælt-forbindelsen, der i første omgang finansieres med statsgaranterede lån.

Fremrykning af renoveringen af almennyttige boliger, hvor der er afsat 2,3 miliarder kroner i 2014 er et andet eksempel. Her skaffes pengene fra Landsbyggefonden, en selvejende institution finansieret via huslejeindbetalinger fra lejerne i det almennyttige byggeri. De aftalte midler kan sikre arbejde til omkring 3000 personer.

Forårets energiaftale og regeringens netop offentliggjorte klimaplan - der er et led i energiaftalen - er også eksempler på, at der hovedsagelig er tale om brugerbetalte investeringer, især finansieret via energiselskaberne. Finansministeriet har tidligere beregnet beskæftigelseseffekten til omkring 4000 personer i 2014. Dog er der direkte afsat ekstra 200 millioner kroner i finanslovsforslaget til formålet - men samtidig stopper andre midlertidige finanslovsbevillinger, så nettoresultatet er lidt færre penge til den grønne omstiling i 2014.

Hvis man lægger alle tal sammen, kommer man op på et tal, der svarer til Corydons 15.000 arbejdspladser. Men hvis man kun ser på de arbejdspladser, der vil blive skabt af beløb afsat i finanslovsforslaget, lander tallet et sted mellem et minus på 1000 arbejdspladser eller et plus på 1100 job. Det store udsving skyldes især, at det er vanskeligt at beregne en nøjagtig effekt af, at kommunerne i 2014 skal spare to milliarder kroner på den kommunale service.

Nettoresultatet er derfor, at finanslovsforslaget for 2014 ikke i sig selv skaber job. Det svarer meget godt til, at finanslovsforslagets såkaldte finanseffekt, altså forslagets indvirkning på den økonomiske vækst i 2014, også i finanslovsforslaget er opgjort til et rundt nul.