Om 14 dage mødes EU-landenes stats- og regeringschefer til endnu et EU-topmøde, denne gang med skabelsen af "en ægte Økonomisk og Monetær Union" på dagsordenen.

En bankunion er et centralt led heri, og EU-topmødet skal nå til enighed om at etablere det første led i en sådan bankunion. Det led består af en central tilsynsmyndighed for bankerne i de lande, der deltager i bankunionen. Meningen er, at eurolandenes centralbank, ECB, skal stå for dette tilsyn.

Krisen har vist, at bankunionen er en nødvendig for at undgå en opsplitning af euroområdets finansielle markeder, fremgår det af en foreløbig rapport til EU-topmødet. Rapporten er udarbejdet af EU-præsident Herman Van Rompuy sammen med formanden for gruppen af eurolande, Eurogruppen, og formanden for ECB.

Danmark vil være med eller opnå en ordning, så vi er så tæt på det fælles banktilsyn som muligt. Vi vil være kede af at måtte sige nej til dansk deltagelse

Regeringen overvejer at lade Danmark indgå i bankunionen, selv om vi har en undtagelse fra den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, altså den fælles valuta og den fælles centralbank. Hvis det danske realkreditsystem kan overleve i en bankunion, og hvis Danmark kan få medbestemmende indflydelse, kan vi godt underlægge os bankunionen, lyder signalet fra økonomiminister Margrethe Vestager (R).

- Danmark vil være med eller opnå en ordning, så vi er så tæt på det fælles banktilsyn som muligt. Vi vil være kede af at måtte sige nej til dansk deltagelse, siger Margrethe Vestager til Reuters Finans.

Men det handler ikke kun om et fælles EU-banktilsyn. En deltagelse i bankunionen vil samtidig betyde deltagelse i den "ægte Økonomiske og Monetære Union", fastslår den Rompuys rapport, der netop har titlen "Hen imod en ægte Økonomisk og Monetær Union".

I rapporten kan man læse, at en sådan bankunion ikke kan etableres uden endnu mere kontrol med og samordning af såvel finanspolitikken som samfundsøkonomien i de deltagende lande. Eller, som det hedder på EU-sprog, "uden at der tages skridt til mere integrerede finanspolitiske og økonomiske rammer og større politisk ansvarlighed".

En sådan ensretning - på EU-sprog kaldet "konvergens" - på det økonomisk-politiske område vil ifølge rapporten også indebære, at der skal udstikkes "retningslinjer for politikker på områder som arbejdskraftens bevægelighed eller skatte- og afgiftskoordination".

Men  det er ikke nok med disciplinering af finanspolitik og økonomi. En bankunion vil også kræve en "finanspolitisk kapacitet", altså en fælles pengekasse. Hvordan den skal se ud, vil der også ligge forslag til på EU-topmødet den 13.-14. december, fremgår det af rapporten, som også foreslår "en skattefunktion", altså en form for EU-skat, der skal fylde pengekassen.

Herman Van Rompuy har bebudet en endelig rapport til EU-topmødet, som også vil indeholde en "specifik og tidsbunden" køreplan for etableringen af den ægte Økonomiske og Monetære Union.