Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet har trukket de store overskrifter, især i den senere tid, hvor regeringen forbereder en “jobpakke”, bestående af skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet.

Men det er i virkeligheden hjemmemarkedet, der gør, at vi stadig hænger fast i krisen, påviser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

- Vores analyse viser, at mindst tre fjerdedele af beskæftigelsen herhjemme er bundet op på den hjemlige efterspørgsel. Og den er gået i stå, mens den fjerdedel, der er beskæftiget i eksportsektoren, kan nyde godt af, at den danske eksport stort set er tilbage på førkrise-niveau, forklarer chefanalytiker i AE-rådet Frederik I. Pedersen.

Hvis Danmark skal ud af krisen, er det altså den hjemlige efterspørgsel, der skal sættes gang i. Og det er der gode forudsætninger for - i hvert fald på papiret, vurderer AE-rådet.

– Der er masser af penge i dansk økonomi. Det gælder både i de offentlige kasser, hos forbrugerne, og der er også en stor opsparing i mange virksomheder. Men der er samtidig stor usikkerhed, både hos forbrugerne og hos de små og mellemstore virksomheder, siger Frederik I. Pedersen til Arbejderen.

Genopretningspakke blev nedlukningspakke.

Udviklingen så ellers ud til at være vendt i 2009, hvor den danske produktion af varer og tjenesteydelser steg i en lige så stejl kurve, som den faldt året forinden. Men den udvikling blev bremset op med VKO’s nedskæringspakke, den såkaldte genopretningspakke i 2010.

Den halverede blandt andet dagpengeperioden, øgede afgifter og satte et stramt budgetloft for kommunerne. Det satte den hjemlige efterspørgsel i stå, og siden har der været stilstand i dansk økonomi, selvom eksporten har slået historiske rekorder.

“Genopretningspakken” skulle sikre, at Danmark ikke overtrådte EU-reglen om, at underskuddet på de offentlige budgetter ikke må være større end tre procent af bruttonationalproduktet. Det førte til en henstilling fra EU om fremover at forbedre de årlige offentlige budgetter med ikke mindre end 24 milliarder kroner. Den spareøvelse har Danmark fået frem til 2013 til at gennemføre.

- Denne EU-henstilling - som vi i øvrigt aldrig skulle have haft, da Danmark i 2010 ikke var i nærheden af et underskud på tre procent - betyder også nu, at vi ikke kan gøre det, der kunne sætte gang i den hjemlige efterspørgsel, nemlig at øge det offentlige forbrug og de offentlige investeringer. Det går ikke på grund af EU-henstillingen, som regeringen holder meget fast i. Også selv om pengene er der til at gøre det, forklarer Frederik I. Pedersen.

Corydon: Vi må ikke for EU

For eksempel bugner kommunekasserne af uforbrugte milliarder, som kommunerne har sparet “for meget”. Det har de gjort af frygt for at de samlet set ville ramle ind i det budgetloft, VKO indførte, med strenge kollektive straffe af kommunerne som konsekvens.

Budgetloftet er videreført af den nuværende regering og i øvrigt gjort permanent fra og med næste år, for at opfylde EU-finanspagtens krav om en bindende budgetlov.

- Regeringen henholder sig også til, at finansmarkederne vil straffe Danmark, hvis vi ikke overholder EU-henstillingen. Men måske var det en idé at gøre finansmarkederne opmærksom på, at den danske økonomi på langt sigt er meget stærk. Blandt andet er der en masse opsparede pensionsmilliarder, som regeringen kan forvente skatteindtægter fra, når de bliver udbetalt. Så der er masser af råderum til at sætte gang i hjemmemarkedet og få vendt udviklingen, siger Frederik I. Pedersen.

Det bliver dog næppe til noget. Da LO for nylig offentliggjorde en jobplan, som blandt andet bygger på delvis genopretning af den offentlige service, grønne investeringer og renoveringer samt et forbedret jernbanenet, var svaret en klar afvisning fra finansminister Bjarne Corydon (S). Det ville være i klar modstrid med EU-henstillingen, som ikke giver plads til at øge de offentlige udgifter, slog Corydon fast.