20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Landbruget presser banker

Ny bankkrise på vej

Landbruget presser banker

Flere landmænd har svært ved at betale af på deres lån til bankerne. Det kan føre til nye bankkrak.

FOTO: Michael Bothager/Scanpix
1 af 1

Ruslands stop for import af fødevarer fra EU, faldende kinesisk efterspørgsel efter danske fødevarer og generelt faldende kornpriser presser danske landmænd i en sådan grad, at de har svært ved at betale af på de banklån for tilsammen 102 milliarder kroner, de har optaget i de danske banker.

Det kan blive rigtig alvorligt, hvis den her handelskrise ikke snart finder sin afslutning.
Anders Dam

Ifølge Berlingske har Jyske Bank og Sydbank nedskrevet snesevis af millioner på landbrugslån, hvor flere af låntagerne trues af konkurser.

- Det er alvorligt. Landbruget er jo uden selv at ville det udkommanderet som økonomiske soldater under handelskrisen. Det kan blive rigtig alvorligt, hvis den her handelskrise ikke snart finder sin afslutning. Hvis ikke, vil det være de svageste, der ikke kan klare situationen, siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til Berlingske.

- Det er cirka en tredjedel, der hænger med en vis legemsdel i vandskorpen. Hvis de ikke tjener penge nu, vil der blive kigget på dem med strenge øjne i realkreditinstitutterne, forklarer bankdirektøren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. nov. 2014 - 10:18   03. nov. 2014 - 10:29

Krise

he@arbejderen.dk