»Kend den på knækket«.

Denne sætning, udtalt på syngende langelandsk, plejer at afslutte tv-reklamerne for Langelænder Pølser.

For de ansatte på Stryhns pølsefabrik, Ø-Pølser, i Simmerbølle på Langeland er det dog ikke pølsernes knæk, der fylder mest i hverdagen, men derimod lønkurven, der ved forårets lokalforhandlinger fik et ordentligt knæk – nedad.

Truslen fra Stryhns ejer, norske Agra, om rykke produktionen udenlands fik de ansatte til at acceptere en lønnedgang på hele ti procent.

For de omkring 100 ansatte på Ø-Pølser er truslen om en lukning det samme som en enkeltbillet væk fra Langeland – eller helt ud af arbejdsmarkedet. Det er den sidst store arbejdsplads på Langeland, der har en af landets største arbejdsløshedsprocenter.

Men ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, ender en sådan lønnedgang sjældent med virksomhedens overlevelse.

Det kan de tale med om på en anden fødevarevirksomhed, Kreatina i Bjæverskov ved Køge.Her accepterede de ansatte sidste år at gå ti procent ned i løn for at redde fem kollegaer fra fyring, fortæller Lars Langhoff Madsen, faglig sekretær i NNF Sjælland og Øerne.

– Men allerede efter et par måneder blev der alligevel fyret folk – ikke kun fem, men syv. Og nu her i juli meddelte ledelsen så, at de helt lukker virksomheden, siger Lars Langhoff Madsen til Arbejderen.

– Så sig nej til lønnedgang, det fører kun til, at din arbejdsplads lukker! Det er mit råd til alle, uanset om de er jord- og betonarbejdere, pædagoger eller ansatte i industrien, kommer det med eftertryk fra Lars Langhoff Madsen.

NNF’s forbundssekretær Tage Arentoft peger også på, at lønnedgang i solidaritet med kollegaerne, som det skete i Bjæverskov, går ud over solidariteten med kollegaer på andre arbejdspladser.

– Arbejdsgivere vil i sagens natur ikke betale deres medarbejdere mere end højst nødvendigt, og hvis de oplever, at en konkurrerende virksomhed slipper med en billigere løn, vil de ofte lægge maksimalt pres på deres medarbejdere for at få dem til at gå tilsvarende ned i løn – eller gerne endnu længere ned, forklarer Tage Arentoft.