Den Bankunion, som EU-topmødet skal træffe den endelige beslutning om at etablere, er kun et mindre element i det andet stort punkt på EU-topmødets dagsorden i dag og i morgen: etableringen af hvad der bliver kaldt en “ægte Økonomisk og Monetær Union”.

Det vil sige en union med fælles statskasse, skatteindskrivning med meget mere for eurolandene. Landene vil, når en sådan “ægte” union er gennemført, heller ikke længere have suverænitet til at bestemme over deres egne finanslove.

Den tyske forbundskansler Angela Merkel slog i sidste måned fast over for EU-parlamentarikerne, at det endelig mål er en EU-forbundsstat.

- Selvfølgelig vil EU-kommissionen en dag blive en regering, EU’s ministerråd et andetkammer og EU-parlamentet vil have mere magt. Men lige nu må vi fokusere på euroen og give folk lidt tid til at komme med, lød det fra Angela Merkel.

På EU-topmødets bord ligger en rapport med titlen “Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union”. Raporten er udarbejdet af EU-topmødets præsident Herman Van Romouy i tæt samarbejde med José Manuel Barroso, formand for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker formand for Eurogruppen, og Mario Draghi, formand for eurolandenes centralbank, ECB.

Den indeholder den køreplan for den “ægte Økonomiske og Monetære Union", som EU-topmødet i juni bestilte Rompuy til at udarbejde.

Tretrinsrakket

Køreplanen er udformet som en tretrinsraket. Det første trin omfatter det fælles banktilsyn og en konsekvent gennemførelse af de nye regler for EU-styring af de nationale budgetter samt den finanspagt, som Danmark også er en del af. Det skal virkeliggøres allerede i 2013.

Andet trin frem til 2014 omfatter gennemførelsen af de resterende elementer i bankunionen. Dertil kommer en række tiltag, som vil sætte eurolandenes økonomier under mere og mere fælles administration.

Eurolandene skal ikke blot sende deres finanslovsforslag til godkendelse hos EU-kommissionen. Kommissionen skal også have ret til at stille ændringsforslag, og eurolandene skal indgå kontrakt med EU-kommissionen om at gennemføre de nødvendige tilpasninger til den fælles euro-økonomi. Samordningen skal udvides til også at gælde beskatning og beskæftigelsespolitik.

Der står i rapporten, at beslutninger om de nationale budgetter er “hjertet i medlemsstaternes parlamentariske demokratier”. Men det hjerte vil Rompuy, Barroso, Juncker og Draghi rive ud og lægge over i EU-parlamentet, for at “sikre, at der tages behørigt hensyn til Unionens fælles interesse,” for “de nationale parlamenter har ikke de bedste forudsætninger for fuldt og helt at tage hensyn hertil”.

Også Danmark skal underskrive kontrakter med EU-kommissionen. Alle EU-lande skal nemlig indgå lignende kontrakter for at få del i midlerne fra nogle af fondene under EU’s fælles budget Det gælder samhørighedsfondene, strukturfondene, fiskeri-fonden samt fonden for landbrugsudvikling. Disse regler er en del af EU’s kommende flerårige budgetramme for 2014-2020, som der endnu mangler endelig beslutning om.

ØMU-staten

Det tredje og sidste trin i køreplanen er der ikke sat nogen tidsfrist på. Det kræver også ændringer i de nuværende EU-traktater.

Det omfatter etablering af en fælles euro-statskasse med egne skatteindtægter og en centralt fastlagt finanslov. Et “højtstående medlem” af EU-kommissionen skal have rollen som finansminister. Eurolande skal kunne indbringes for EU-domstolen og idømmes bøder for traktatkrænkelse, hvis de ikke overholder de finansielle og samfundsøkonomiske retningslinjer.

Såvel finanspagtens bestemmelser som eurolandenes kriseredningsfond, ESM, skal integreres i den nye EU-traktat. Rapporten foreslår også, at der oprettes et “euroudvalg” i EU-parlamentet med særlige beslutningsbeføjelser og at eurogruppen får egen repræsentation i internationale organisationer og råd.