Regeringen og Venstre blev tirsdag aften enige om en rammeaftale for Vækstplan 2014.
Det er lykkedes for Lars Løkke at få en reduktion på over 13 milliarder kroner af energiafgifterne. Det er mere end en fordobling af den lempelse, regeringen oprindelig havde lagt op til. Næsten otte af de 13 milliarder går til lettelser for erhvervslivet.
Der er for meget fokus på rabatter til erhvervslivet.
Johanne Schmidt-Nielsen
- Vi lemper energiomkostningerne markant. Det giver virksomhederne styrke til at kæmpe om ordrerne på de internationale markeder. Samtidig sætter vi bredt ind for at gøre det lettere at være virksomhed i Danmark, og giver produktiviteten et tiltrængt løft, siger finansminister Bjarne Corydon.
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører, kalder det for tosset, at gøre det billigere for virksomhederne at forbruge energi og forurene.
- Aftalen er præget af en uoriginal omgang mere af det samme. Der er for meget fokus på rabatter til erhvervslivet og alt for lidt fokus på, hvordan vi gør Danmark klar til fremtiden gennem grøn omstilling, siger hun.
Løkke har også fået afværget regeringens plan om, at a-kasserne skulle overtage flere opgaver fra jobcentrene.
Til gengæld lykkedes det ikke for Venstre at komme igennem med forslaget om flere svin i svinestaldene.
Aftalen indeholder over 90 forskellige initiativer blandt andet en hævelse af bundskatten.
Rammeaftalen skal nu forhandles videre med de af Folketingets partier, der er med i tidligere forlig, som berører områderne i vækstplanen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278