Mens mange almindelige arbejdere blev fyret eller måtte gå ned i løn sidste år, indkasserede langt størstedelen af Danmarks topchefer mere i løn i 2012 end i 2011.
Det viser en opgørelse, som Ritzau har lavet over cheflønningerne i landets største virksomheder på børsens C20-indeks.
I gennemsnit tjente mændene i spidsen af de danske børsnoterede firmaer 10,4 millioner kroner. Udover de faste lønninger og bonus modtager flere af topcheferne aktieoptioner i millionklassen, som kommer oven i.
Jørgen Buhl Rasmussen fra Carlsberg topper listen med 17,1 millioner kroner i lønposen. Selvom hans faste løn ikke steg, indkasserede han en bonus på 6,3 millioner kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278