Forbundet 3F har ret til at konflikte mod Restaurant Vejlegården, også selvom spisestedets forpagter har underskrevet en aftale med Kristelig Fagbevægelse.

Det slog de tre højesteretsdommere fast, da Arbejdsretten i dag satte den månedlange konflikt mellem restauratør Amin Skov og den lokale 3F fagforening i Vejle under hammeren.

- Når det handler om hovedkonflikten og sympatikonflikten, så slog dommerne fast, at vi har fulgt de fagretlige spilleregler, siger en tydelig glad Tina Møller Madsen, gruppeformand 3F Privat Service, Hotel & Restauration, til Arbejderen.

Sagen var rejst af Kristelig Arbejdsgiverforening på vegne af Amin Skov. De ville have rettens ord for, at det ikke er lovligt at etablere blokade mod en virksomhed, der har en overenskomst, i dette tlfælde med Krifa.

Lidt medhold fik KA og Amin Skov. Dommerne mente nemlig, at 3F gik for vidt, når de som led i sympatikonflikten nægtede at hente organisk affald fra Vejlegården. Det var heller ikke i orden at dele løbesedler ud og have et banner hængende med opfordring til at boykotte spisestedet.

De sejre ødelægger ikke humøret hos Martin Jensen, formand for 3F Vejle.

- Det er en kæmpe sejr ikke bare for os i Vejle og i 3F, men for hele den danske fagbevægelse, ja for den danske model og de faglige spilleregler, den er bygget op omkring, siger han til Arbejderen umiddelbart efter at have hørt dommen.

Nu kan 3F fortsætte den konflikt, fagforeningen indledte tilbage i marts måned.

- Sagen er ikke løst. For os handler det om andet end retten til at hænge et banner op. Det handler om, hvilke vilkår man kan tilbyde de ansatte i restaurationsbranchen, lyder det fra Vejle-formanden.

For 3F er det afgørende, at de altid har haft overenskomst med de skiftende ejere af spisestedet. De fastansatte på Vejlegården var medlemmmer af og omfattet af en 3F overenskomst, da Amin Skov overtog stedet den 1. november sidste år.

Som noget af det første opsagde han overenskomsten med 3F og lockoutede 3F-medlemmerne. Amin Skov meldte sig ind Kristelig Arbejdsgiverforening og underskrev en for ham meget billigere aftale. For de ansatte betød det forringede vilkår fra dag et.

- Vi mener at vi har en  pligt til at forsvare medlememrnes løn- og arbejdsvilkår.Nu har vi dommernes ord for, at det også er vores ret, slutter Martin Jensen.

Han opfordrer arbejdsgiveren til at sætte sig til forhandlingsbordet, så de sammen kan finde en løsning.

Til det siger Amin Skov:

- Jeg kan ikke forhandle med en forening, hvis motto er kæft, trit og retning. Det er de selv samme organisationer, som vi bekæmper i udlandet, lyder det på trappen uden for Arbejdsretten i København.