05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Børsting tilfreds med en ny lappeløsning

Børsting tilfreds med en ny lappeløsning

Efter mødet med LO-formanden i onsdags åbner finansminister Bjarne Corydon for, at der kan indgå "sociale forbedringer" i finanslovsforhandlingerne.

LO-formand Harald Børsting foreslår særlige tillæg til de mest udsatte familier, som er akut ramt af dagpengeforringelserne.
FOTO: Nils Meilvang/Scanpix
1 af 1

- Drop at få ændret dagpengereglerne ved denne finanslov.

Det var meldingen fra LO-formand Harald Børsting til hans egne medlemmer, Enhedslisten og SF inden han onsdag gik til møde med den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Det vil være sådan, når vi forhandler finansloven, at der er jo et rum for at gennemføre en række sociale forbedringer.
Bjarne Corydon.

I stedet mente LO-formanden, at der skal laves endnu en lappeløsning for dem, som er akut ramt af forringelserne, for eksempel særlige tillæg til de mest udsatte familier.

Måske var det netop det halmstrå, regeringen havde ventet på. I hvert fald var meldingen fra finansminister Bjarne Corydon efter mødet, at der kan indgå "sociale forbedringer" i finanslovsforhandlingerne, skriver dr.dk.

- Det vil være sådan, når vi forhandler finansloven, at der er jo et rum for at gennemføre en række sociale forbedringer. Det vil der være penge til, det vil man se, når vi lægger vores forslag frem på tirsdag, sagde Bjarne Corydon.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. aug. 2014 - 17:00   26. aug. 2014 - 08:36

Dagpenge

bi@arbejderen.dk