Hold jer langt væk fra arbejdsmarkedsreformer som de såkaldte Hartz-reformer i Tyskland. De ødelægger og deregulerer arbejdsmarkedet, med store sociale omkostninger til følge.

Det var det budskab, Bernhard Jirku fra det tyske LO, DGB, kom med på en EU-konference i LO-Huset i København torsdag i sidste uge. Konferencen var arrangeret af de tre danske faglige hovedorganisationer LO, FTF og AC sammen med EU-kommissionen.

Ifølge DGB-repræsentanten har der ikke været noget job-mirakel i Tyskland som følge af Hartz-reformerne. Reformerne, der blev gennemført i 00'erne, har begrænset den regulære dagpengeperiode til 12 måneder, og hensigten med den efterfølgende bistandshjælp, Arbeitslosengeld II, på omkring 400 euro om måneden er, at den skal suppleres med "mini-jobs" eller "midi-jobs" hos arbejdsgivere, der på den måde kan slippe af sted med at betale en løn på ned til omkring 100 euro om måneden.

VW-modellen

Hvad der ifølge Bernhard Jirku har hjulpet med til at stabilisere beskæftigelsen - men ikke lønnen - i Tyskland, er den gamle model med "kurtzarbeit", hvor de ansatte i kriseperioder går ned i tid  og løn og får supplerende dagpenge på 60 procent af den mistede løn. VW-modellen, som blev indført på folkevognsfabrikkerne under krisen i starten af 90'erne er en afart af samme model. Her blev arbejdstiden og lønnen sat ned, til gengæld for at de ansatte blev lovet jobsikkerhed i en given periode.

Efter en anden overenskomstaftalt model får man i stedet for overtidsbetaling i opgangstider sparet overarbejdstimerne op i en "time-bank", så man i sløjere tider kan gå ned i timer uden at gå ned i løn.

- Men hvis man havde håbet på, at Hartz eller mirakler ville skabe job, så er man blevet slemt skuffet, slog Bernhardt Jirku fast.

Det fik dog ikke EU-kommissionens repræsentant, Loris di Pietrantonio, til at ryste på hånden. Han kom med et dugfrisk udkast til en beskæftigelsesrapport fra EU-kommissionen, som peger på, at der er brug for flere beskæftigelsesfremmende strukturreformer på arbejdsmarkedet. Reformer, som især leder tankerne hen på de tyske tiltag, inklusive Hartz-reformerne.

Reformer er nødvendige

- På mellemlang sigt er det nødvendigt med strukturreformer, for udviklingen skyldes i høj grad nogle ufleksible arbejdsmarkeder i flere EU-lande. Så det gælder om fortsat at øge arbejdsmarkedets fleksibilitet og tilpasningsevne, og modernisere de sociale sikringssystemer, sagde Loris di Pietrantonio.

Hvis man havde håbet på, at Hartz eller mirakler ville skabe job i Tyskland, så er man blevet slemt skuffet. Bernhardt Jirku, DGB.

Når stadig flere bliver ansat på, hvad der betegnes som usikre vilkår, skyldes det ifølge Loris di Pietranto, at beskyttelsen af fastansatte mod at blive fyret stadig er for høj i mange EU-lande - ikke, at arbejdsgiverne udnytter krisen til at forringe ansættelsesvilkårene.

EU-kommissionens netop offentliggjorte statusrapport over EU-landenes arbejdsmarkeder opridser blandt andet følgende reformtiltag, der kan øge beskæftigelsen:

Lavere satser for arbejdsløshedsunderstøttelse, begrænsninger i fagforeningernes magt når det gælder fastsættelse af lønnen, begrænsninger i de områder, overenskomster kan dække og deres udbredelse, og mulighed for at fravige overenskomsterne ved aftaler på virksomhedsplan. Altså meget den samme medicin som i Tyskland, og lidt til.

Vil den så virke?

Hans Martens fra European Policy Centre viste en oversigt over arbejdsløsheden i udvalgte EU-lande, med Grækenland og Spanien som topscorere med henholdsvis 22 og næste 25 procent, mens Tyskland er nede på 5-6 procent.

- Så hvis vi ser på jobskabelsen, så har reformerne i Tyskland altså, alt andet lige, virket, understregede Hans Martens.