Når EU-landenes økonomi- og finansministre samles i dag til det såkaldte ØKOFIN-møde, er “Det Europæiske Semester” på dagsordenen.
Udtrykket dækker over et halvår, hvor EU-landenes økonomiske politik og finanspolitik bliver gennemgået, indtil EU-kommissionen i sidste ende udsteder konkrete henstillinger til de enkelte lande, og får dem blåstemplet på EU-topmødet i juni.
Det Europæiske Semester indledes med, at finans- og økonomiministrene udveksler synspunkter på den årlige Vækstundersøgelse, som EU-kommissionen offentliggjorde i slutningen af november. Den indeholder generelle vurderinger af den økonomiske politik og finanspolitikken i EU-landene.
For eksempel hedder det i Vækstundersøgelsen, at “det haster at få gjort noget ved arbejdsmarkedssituationen og den sociale situation. Der skal indføres aktive arbejdsmarkedspolitikker, den offentlige arbejdsformidling skal styrkes og forbedres, lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet skal forenkles, og det er centralt i forbindelse med en sådan strategi at sikre, at lønudviklingen fremmer jobskabelsen".
I EU-jargon er en “jobskabende lønudvikling” lig med lønnedgang. Ifølge de nyliberalistiske økonomiske teorier, som EU-kommissionen hylder, vil en lavere løn nemlig automatisk føre til en højere beskæftigelse.
Ros til OK-angreb
EU-kommissionen roser da også i Vækstundersøgelsen flere EU-lande for at tage denne udfordring op, blandt andet ved at forringe overenskomstforhold: “En række medlemsstater har truffet foranstaltninger, der skal sikre, at løndannelsen følger udviklingen i produktiviteten (Grækenland, Spanien og Portugal)...
I Spanien har den nylige arbejdsmarkedsreform lagt vægt på, at beslutninger om arbejdstid og løn skal træffes på virksomhedsniveau, og gjort det lettere for virksomheder at fravælge kollektive sektoroverenskomster. I Portugal sikres det, at lønudviklingen følger virksomhedens udvikling ved at undtage kollektive overenskomster, såfremt arbejdsgiverorganisationerne dækker under 50 procent af den samlede arbejdsstyrke.”
Belgien og Sverige får desuden skriftlige klapsalver, fordi de har “tilpasset arbejdsløshedsunderstøttelsen med henblik på at fremme en tilbagevenden til arbejdslivet." De danske dagpengeforringelser har dog ikke været betydende nok til at få samme ros.
EU-kommissionen angiver dermed den vej, kommissionens kommende henstillinger til EU-landenes økonomiske politik vil følge.
Faglige protester stoppede
Vækstundersøgelsen var blandt de rapporter, som før jul fik de faglige hovedorganisationer LO og FTF på banen med anklager om, at EU-kommissionen blander sig lidt for meget i overenskomstforhold.
Protesterne blev dog hurtigt indstillet, da FTF’s formand Bente Sorgenfrey via finske kollegaer i den europæiske LO-sammenslutning EFS, som hun også sidder i ledelsen af, fik at vide, at EU’s finske økonomi-kommissær Olli Rehn vil sørge for, at anbefalingerne i Vækstundersøgelsen ikke bliver omsat til konkrete henstillinger til EU-landene.
Det er dog meningen med Vækstundersøgelsen, at den skal danne grundlag for konkrete henstillinger til de enkelte EU-lande. Tidligere henstillinger har omfattet bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, udfasning af efterlønsordningen og indskrænkning af adgangen til førtidspension og fleksjob.
Ved Det Europæiske Semester sidste år blev Danmark af EU-kommissionen underlagt et “særligt tilsyn”, fordi der var problemer med at rette økonomien ind efter kommissionens anvisninger. I den tilsynsrapport, der kom ud af det, står der direkte at danske lønninger er for høje, og det skal der gøres noget ved:
“Skønt effekten af højere enhedslønomkostninger er blevet dæmpet i nogen grad af den gunstige udvikling i bytteforholdet, er der behov for en tilpasning af enhedslønomkostningerne gennem enten lavere lønstigninger eller højere produktivitetsvækst,” skrev EU-kommissionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278