»Flertallet er der ikke, og det kommer ikke - og pengene er der i øvrigt heller ikke.«

Sådan lød replikken fra statsminister og S-formand Helle Thorning-Schmidt, da hun på Socialdemokraternes kongres i september overfor et vredt bagland skulle forsvare, at regeringen fastholder de forringelser af retten til dagpenge, som den forrige regering vedtog i 2010.

Den første del af udsagnet kommer helt an på, hvordan man opgør det flertal. Ud fra tidligere tilkendegivelser fra folketingspartierne er der i hvert fald flertal for at udskyde forringelserne i mindst et halvt år.

Har statsministeren så en pointe i det med pengene?

Ifølge regeringens egne tal skal dagpengeforringelserne skaffe 4,5 milliarder kroner til statskassen. Men det regnestykke er helt forkert, mener økonomen Henrik Herløv Lund.

- Det er fantasi-millioner uden hold i den aktuelle virkelighed. I hvert fald når det gælder to tredjedele af dette beløb, siger Henrik Herløv Lund til Arbejderen.

Den påståede besparelse bygger nemlig på den forudsætning, at dagpengeperioden, der bliver sat ned fra fire til to år, vil øge beskæftigelsen med hele 13.000 personer, som kan bidrage med skatteindtægter til staten og samtidig sænke statens udgifter til dagpenge.

– Der er ikke udsigt til, at der kommer flere i arbejde på denne side af 2015. Ja, måske sker det ikke før, vi når hen i 2018, siger Henrik Herløv Lund.

- Den rene dagpengebesparelse vil dermed kun være på omkring 1,5 milliarder kroner. Og de penge vil jeg til hver en tid påtage mig at finde, siger Henrik Herløv Lund.

Han peger på, at regeringen sammen med Venstre vil finansiere en erhvervspakke på 4,5 milliarder kroner via “reserver på finansloven”.

- Når man sådan lige kan finde 4,5 milliarder kroner til erhvervslivet, skulle det også være muligt at finde 1,5 milliarder kroner til at undgå, at en masse mennesker ryger ud af dagpengesystemet, og for manges vedkommende måske helt ud af arbejdsmarkedet.

Søndagens finanslovsforlig viser, at regeringen under ingen omstændigheder havde i sinde at ændre planer. Forliget, som regeringen har aftalt med Enhedslisten, ændrer ikke grundlæggende ved den situation, selv om det i et halvt år sikrer et forsørgelsesgrundlag til de arbejdsløse, der ellers ville stå helt uden indtægt - i hvert fald til de havde solgt hus og bil eller ladet sig skille.

Verner Sand Kirk, direktør for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, tror heller ikke på, at en dagpengeperiode, der halveres fra fire til to år, skaber 13.000 nye job, sådan som regeringens regnestykke forudsætter.

- Regeringen har den opfattelse, at hvis man bare øger arbejdsudbuddet, så skaber det automatisk beskæftigelse. Men der bliver jo ikke flere job af, at man forkorter dagpengeperioden, understreger Verner Sand Kirk.

Han medgiver, at regeringen på den korte bane selvfølgelig kan spare penge, hvis folk ender på kontanthjælp. Kontanthjælpen er på 60 procent af dagpengesatsen - for forsørgere dog 80 procent. Regeringen kan spare endnu mere, hvis folk heller ikke er berettiget til at få kontanthjælp.

- Men så kommer de afledte effekter i form af social destabilisering og øget sygdom på grund af den usikre situation, det bringer disse mennesker ud i. Desuden vil mange i den situation melde sig ud af a-kassen, fordi de oplever det som umuligt at genoptjene retten til dagpenge på grund af de skærpede regler. Og dermed mister staten jo også indtægter fra a-kasserne, siger Verner Sand Kirk til Arbejderen.

Siden 1967 er alle a-kassemedlemmernes kontingent blevet indbetalt til staten, som til gengæld finansierer dagpengeudbetallingerne.

- Men man skal ikke glemme, at der også er en høj grad af selvforsikring. For eksempel kostede det ikke statskassen en krone at udbetale dagpenge i 2008, da arbejdsløsheden var lavest, fordi a-kassebidragene her var nok til at dække udgifterne, forklarer Verner Sand Kirk.

Verner Sand Kirk ser en fare for, at dagpengeforringelserne vil betyde endnu færre på arbejdsmarkedet. Han frygter, at mange flere vil miste tilknytningen til arbejdsmarkedet på grund af den korte dagpengeperiode og de forringede muligheder for at genoptjene retten til dagpenge.

– Så længe folk er berettiget til dagpenge, har vi mulighed for via en effektiv aktiveringsindsats at skaffe dem i arbejde igen. Den mulighed har vi ikke, hvis de først ryger ud af systemet. Og vi ved af erfaring, at når det først sker, så er det meget svært at få dem tilbage på arbejdsmarkedet, siger Verner Sand Kirk til Arbejderen.

Hvis den kapitalistiske krise skulle være overstået i slutningen af årtiet, kan det altså vise sig, at der ikke var råd til dagpengeforringelserne.