Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nikkede på et EU-ministerrådsmøde i sidste uge ja til et nyt EU-direktiv, som giver EU-kommissionen ret til at afgøre, om danske regler mod social dumping med udenlandsk arbejdskraft er i strid med EU-lovgivningen i blandt andet EU's udstationeringsdirektiv.

Regeringen burde gå imod, at EU-domstolen afsiger domme, som forbyder os at konflikte for danske overenskomster.
Finn Sørensen (Ø)

Ifølge udstationeringsdirektivet skal udstationerede, bortset fra nogle enkelte fælles minimumsbestemmelser, arbejde efter hjemlandets overenskomster og regler.

Begrænser konfliktretten

Mette Frederiksens støtte til EU-direktivet vækker vrede i Enhedslisten.

- Regeringen burde gå imod, at EU-domstolen afsiger domme, som forbyder os at konflikte for fulde danske overenskomster til udstationerede udenlandske arbejdere i Danmark, og kræve udstationeringsdirektivet ændret. Men nu vil regeringen i stedet sige ja til et direktiv, som reelt stadfæster EU-domstolens praksis, siger arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

I stedet for et direktiv om den rette håndhævelse af udstationeringsdirektivet ønsker Enhedslisten en ændring af udstationeringsdirektivet, så det bliver slået fast, at udstationerede arbejdere skal have de samme løn- og arbejdsforhold som i det land, de er udstationeret til, forklarer Finn sørensen.

Han krediterer dog Mette Frederiksen for på mødet at sige klart fra overfor artikel 9 i EU-kommissionens oprindelige direktivforslag. Artiklen indeholder en "lukket" liste over de kontrolforanstaltninger, medlemslandene må indføre mod social dumping - forstået sådan, at det ikke ville være muligt for et EU-land at indføre yderligere regler og kontrolforanstaltninger.

-  En lukket liste er ikke en mulighed set med danske øjne, lød Mette Frederiksens afvisning på mødet. En afvisning, et flertal af EU-lande i øvrigt stod bag.

- En sådan lukket liste ville have betydet, at vi i Danmark skulle have afskaffet flere af de kontrolforanstaltninger mod social dumping, vi har indført eller planlægger at indføre, forklarer Finn Sørensen.

Det gælder for eksempel nogle af de oplysninger, de udstationerende virksomheder i dag skal give til det danske register over udenlandske tjenesteydere - det såkaldte RUT-register.

- RUT-registeret er et kerneredskab i kampen mod social dumping. Men det er ikke fredet med det kompromisforslag, der blev stemt om på ministerrådsmødet, understreger Finn Sørensen.

EU-kommissionen bestemmer

Kompromisforslaget fra det litauiske EU-formandskab indeholder stadig EU-kommissionens liste over kontrolforanstaltninger. Men nu med den tilføjelse, at en medlemsstat godt må indføre andre administrative regler og kontrolforanstaltninger, hvis situationen eller en ny udvikling gør det nødvendigt - forudsat at de er “begrundede og passende”.

- Men hvis kompromisforslaget i sidste ende bliver vedtaget - og det tyder meget på - vil det være EU-kommissionen, der skal afgøre, om der er grund nok til, at en medlemsstat indfører regler eller kontrolforanstaltninger som ikke står på listen. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvilken linje EU-kommissionen her vil anlægge, mener Finn Sørensen.

Herom sagde EU’s social- og beskæftigelseskommissær László Andor, at en liste over tilladte kontrolforanstaltninger styrker retssikkerheden for udstationerende virksomheder.

- Man skal her især huske på, at uden en aftale om artikel artikel 9 kan medlemsstaterne i princippet anvende en hvilken som helst anden administrativ regel eller kontrolforanstaltning, som de synes er nødvendig, eller styrke eksisterende  foranstaltninger, forklarede László Andor.

I så fald vil det kun være EU-domstolen, der kan sætte grænser for EU-landenes fortolkning af udstationeringsdirektivets regler, advarede EU-kommissæren.