Hvis Danmark i dag var med i euroen, kunne vi se frem til at blive lagt i en stram økonomisk spændetrøje. Det er i hvert fald, hvad der bliver lagt op til i et fortrolig notat fra EU-formanden Herman van Rompuy.

Notatet, som Arbejderen er kommet i besiddelse af, er et forslag til, hvad EU-topmødet den 18. oktober skal træffe af beslutninger.

Ifølge notatet kræver en velfungerende Økonomisk og Monetær Union stærkere koordinering, ensretning og håndhævelse, også hvad angår økonomisk politik. Derfor skal EU have kontrol med, hvad eurolandene bruger deres offentlige midler til.

“I denne sammenhæng bør man overveje idéen om, at euroområdets medlemsstater indgår individuelle kontraktlige arrangementer på EU-plan om de reformer, de forpligter sig til at foretage, samt deres gennemførelse,” står der i Herman van Rompuys udspil til topmøde-konklusioner.

Plan for EU statsdannelse

Notatet viser, hvor afgørende det er, at Danmark står udenfor euroen, mener Nikolaj Villumsen, EU-ordfører for Enhedslisten.

- EU er på vej mod en statsdannelse med fælles økonomisk politik og fælles arbejdsmarkedspolitik. Nu må regeringen melde klart ud og sige fra overfor denne udvikling, medmindre den da støtter den. I så fald vil det være en total mangel på respekt overfor de danske undtagelser, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

Ifølge van Rompuys notat bør man i forbindelse med eurolandenes fælles budgetrammer også undersøge mulighederne for at oprette “en passende finanspolitisk kapacitet”. Oversat til almindeligt dansk betyder det noget, der minder om en fælles statskasse, som der også skal opkræves skatter til.
Eurolandene skal i det hele taget “forpligte sig til at bevæge sig i retning af en fuldt udbygget, integreret finansiel ramme for euroområdet.”

Men det er ikke kun eurolandene, der vil mærke den økonomiske spændetrøje.

Bankunion - hurtigst muligt

Notatet lægger også op til, at den fælles bankunion, som regeringen overvejer at lade Danmark tilslutte sig, skal gennemføres hurtigst muligt, helst inden årsskiftet.
Hos industrivirksomhedernes brancheorganisation, DI, mener man også, at regeringen bør melde klart ud - med et ja til bankunion. Og sammen med EU-flertallet i Folketinget se at få udarbejdet en plan for, hvordan Danmark skal forholde sig til udviklingen i eurozonen.

- Jeg siger ikke, at DI kræver en folkeafstemning om euroforbeholdet i morgen. Det vil der jo heller ikke være nogen mening med, når man ser på de seneste meningsmålinger, siger Sinne Backs Conan, leder af DI’s Bruxelles-kontor, til Arbejderen.

- Men vi kan jo se, at økonomierne i eurozonen bliver mere og mere integreret, og at det er i eurozonen, der bliver truffet beslutning om de reformer, der driver Europa fremad. Danmark vil, hvis der ikke sker noget, blive koblet af denne proces i løbet af de næste fire-fem-syv-otte år.

Regeringen er derfor nødt til at tage bestik af, at beslutningerne i EU ikke blot udgår fra euroområdet, men at beslutningerne også har afsmittende virkning på forholdene i Danmark, understreger Sinne Backs Conan.

- Hvis Danmark ikke kan være fuldt med på grund af euroforbeholdet, så må vi i det mindste have en kvalificeret debat blandt det europa-politiske flertal i folketinget om, hvad vi så kan gøre, understreger Sinne Backs Conan.

Tilsyn?

Et centralt element i den kommende bankunion er tilsynet med bankunionens banker. Det vil blive overladt til EU’s centralbank, ECB. Men der bliver ikke kun tale om tilsyn. ECB skal også udstyres med en “afviklings-mekanisme”, som har myndighed til at nedlægge banker.

Samtidig skal milliarderne i eurolandenes nye krisefond, ESM, kunne bruges til at redde kriseramte banker, som ECB finder værdige til, eller nødvendige, at redde. Krisenfonden har været en realitet siden 27. september, og råder over i alt 700 milliarder euro. Penge som eurolandenes regeringer har ladet deres statskasser, det vil sige skatteyderne, stille til rådighed for fonden, i det omfang ECB finder det nødvendigt.

– Der er dem, der mener, at det er helt fint at overlade kontrollen med bankerne til ECB, også når det gælder bankredninger eller lukning af kriseramte banker. Men et af de centrale direktiver, der skal sikre fælles regler for EU-landenes banker, åbner op for, at bankerne kan opføre sig endnu mere uansvarligt end Lehman Brothers, den bank, hvis konkurs lagde starten til finanskrisen, siger Nikolaj Villumsen.

Da Lehman Brothers krakkede, havde den lån 31 gange flere penge ud, end den havde i kassen. EU’s forslag til kapitalkravsdirektiv vil tillade bankerne at låne 33 gange flere penge ud. Så hvis man tror, at bankerne kommer under striks EU-overvågning, kan man godt tro om igen, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen.