Kvinder, der voksede op i Østtyskland, klarede sig betydeligt bedre i matematik end kvinder i nabolandet Vesttyskland. Det skriver de to forskere Quentin Lippman og Claudia Senik fra Ecole d'économie de Paris i forskningsrapporten Math, Girls and Socialism.

Stereotypen om kvinders dårlige matematiske evner påvirker selvtilliden og gør, at de mister troen på sig selv, ligesom samfundet heller ikke tror på deres evner.

De peger på forskellige idealer og kvindesyn som mulig forklaring på den opsigtsvækkende forskel. For mens kvinderne i Vesttyskland blev præsenteret for USA-inspirerede dameblade, som portrætterede den hjemmegående husmor, var det en helt anden kvindetype, de østtyske kvinder præsenteredes for:

"Kvindelige stereotyper, som var repræsenteret i Neue Berliner Illustrierte mellem 1949 og 1989, var professionelle, aktive og 'frigjorte' kvinder, der arbejdede som journalister, professorer, brigadister og fabriksarbejdere."

Historisk forskel på mænd og kvinder

Grunden til forskernes fokus på kvinders matematiske evner er den historiske forskel mellem mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet.

Her har mænd nemlig domineret de høje lønningsposter og de taltunge fag. Det er dem, vi har set som revisorer, bankmænd og forretningsmænd, ligesom det er mænd, vi i et historisk perspektiv har set som videnskabsmænd, forskere og ingeniører.

Kvinderne derimod har været husmødre, pædagoger, sygeplejersker eller fra et lignende 'blødt fag'.

Siden 1980'erne har unge kvinder dog klaret sig bedre og bedre i skolen, ifølge de to forskere, men de fylder til stadighed overvejende lidt i det såkaldte STEM-felt (Science, Technology, Engineering and Mathmatics), der involverer en stor del matematik.

Det påvirker kvinders livsvilkår, fremtidsplaner og løn i en negativ grad, lyder forskerne.

Kvinder halter bagud i løn

Undersøgelser har vist, at mænd er absolutte topscorere i årsløn herhjemme. Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2018 er løngabet mellem mandlige og kvindelige økonomers indkomst set over et livsforløb mellem 35 og 40 procent. Også DJØF og DR rapporterer, at økonomi og andre taltunge fag er nogle af de bedst betalte stillinger i landet.

Det står altså klart, at kvinder går glip af en stor bid af kagen, og selv hvis de er i STEM-feltet, bliver de snydt.

Grunden til dette er klar, ifølge Lippman og Senik. Stereotypen om kvinders dårlige matematiske evner påvirker selvtilliden og gør, at de mister troen på sig selv, ligesom samfundet heller ikke tror på deres evner. Kvinder kan risikere, at fordommen hindrer en eventuel ansættelse i en stilling, der kræver disse evner.

Forskerne benytter tal fra GSOEP, German Socio-Economic Panel, og PISA, Programme for International Assessment, til at sammenligne karakterer og elevernes matematikkundskaber i Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) og Forbundsrepublikken Tyskland (BRD).

Tendensen er tydelig. Kvinder fra Østtyskland klarede sig bedre i matematik, var mindre nervøse og mere konkurrenceorienterede end kvinder fra Vesttyskland. Selv i dag klarer kvinder fra det tidligere DDR og resten af østblokken sig bedre i matematik end kvinder i vest.

Også til Den Internationale Matematik-Olympiade var kvinder fra østblokken stærkt repræsenteret, ligesom de, historisk set, har domineret verdensmesterskaberne i skak, et spil der kræver en vis matematisk og strategisk snilde.

"Beviser fra de internationalt standardiserede PISA-resultater, Den Internationale Matematik-Olympiade og verdensmesterskaberne i skak antyder, at kønsforskellen i matematik og matematik-orienterede konkurrencer generelt er mindre i lande fra det tidligere sovjetiske blok i modsætning til andre europæiske lande", skriver forskerne.

Ligestilling i DDR

Det interessante ved forskningsrapporten er udgangspunktet i delingen af Tyskland. Tyskerne deler nemlig sprog, kultur og historie, inden landet deles, men begynder at udvikle sig i to vidt forskellige retninger efter 1949.

Da Anden Verdenskrig er slut, stiger spændingerne mellem de allierede. Det fører til oprettelsen af to tyske stater. Det kapitalistiske BRD oprettes i maj 1949, mens det socialistiske DDR dannes i oktober samme år. Den Kolde Krig er nu i fuld sving.

Kvinder fra Østtyskland klarede sig bedre i matematik, var mindre nervøse og mere konkurrenceorienterede end kvinder fra Vesttyskland.

Østtyskland indfører nogle radikale samfundsmæssige ændringer. Arbejde og beskæftigelse er en rettighed og pligt for mænd og kvinder, skolesystemet standardiseres og ensrettes, og progressive politikker omkring ligestilling og køn indføres.

De østtyske borgere ligestilles, kvinder har ret til betalt barsel, abort og gratis prævention. Det står i kontrast til BRD, hvor kvindesynet var efter amerikansk forbillede. Manden tjente pengene, mens kvinden var hjemmegående, der tog sig af hus og børn.

I det offentlige rum og i medierne i DDR blev kvinden portrætteret i et hav af forskellige roller og erhverv. Kvinder blev afbilledet som mere end en husmor, de var politisk aktive og tog del i opbyggelsen af en socialistisk stat. Selv på 10 Ostmark-sedlen havde man den tyske feminist og revolutionære Clara Zetkin.

Institutionel forandring fører til færre fordomme

Lippmand og Senik påviser, at ligestillingen på arbejdsmarkedet og den brede repræsentation af kvinden i det offentlige rum har haft en langvarig og positiv effekt på forventninger, selvværd, og valg.

På et institutionelt niveau valgte DDR at forbedre kvinders vilkår og rettigheder. Derved har de unge østtyske kvinder kunnet spejle sig i forskellige kvinder og kvinderoller – de kunne aktivt se i ugeblade og propaganda, at fremtiden bød på helt andre muligheder end 'bare' at være hjemmegående husmor.

"Vi tolker dette som arven fra socialistiske institutioner og politikker, der på en særligt overbevisende måde udøvede målet om fuld kvindelig beskæftigelse. Politikker, der faciliterede arbejdsmarkedsdeltagelse og barsel, blev ledsaget af officiel propaganda, der opretholdte stereotyper af professionelt aktive kvinder, hvis arbejde blev lovprist som et politisk engagement i skabelsen af socialismen".

En institutionel forandring af samfundet kan altså være med til at nedbryde fordomme og stereotyper om kvinder, konkluderes det.

"Som minimum ønsker denne analyse at vise, at kønsforskelle, selv dem som synes grundet i naturen, kan opløses af institutioner", afslutter forskerne i deres konklusion.