20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fra slotspladsen til folketingssalen

Folketingets åbning

Fra slotspladsen til folketingssalen

Der er langt fra utilfredsheden på landets arbejdspladser til regeringspolitikerne i Folketinget. Det er svært at kritisere "sine egne", når de først har fået en taburet.

I 2007 under VK-regeringen stod der 80.000 udenfor Folketinget på åbningsdagen med krav om mere velfærd. Da deltog fagbevægelsen side om side med studenter- og elevbevægelsen aktivit i mobiliseringen. I dag er kritikken stort set forstummet, selvom nedskæringerne fortsætter.
FOTO: Ali Nabulsi
1 af 1

I 2007 gik Socialdemokraterne og SF sammen med LO, landets studenter- og elevorganisationer, Dansk Sygeplejeråd, Politiforbundet, FTF, DLF, BUPL, Socialpædagogerne og Dansk Artistforbund på gaden med én fælles parole: ”Nej til nedskæringer – ja til tryghed og velfærd”.

Dengang stod de nuværende regeringspartier på Christiansborg Slotsplads sammen med 80.000 danskere. Alle var godt og grundigt trætte af at få tudet ørerne fulde med, at det var nødvendigt at skære ned på de offentlige udgifter for til gengæld at gøre livet nemmere for virksomhedsejerne.

Meget har forandret sig siden. I dag sidder de socialdemokratiske og folkesocialistiske ministre inde bag Foketingets tykke mure. Og nu er det dem, et væsentligt mindre antal demonstranter forsøger at trænge igennem til med krav, der minder ufatteligt meget om dem, som S og SF selv for fem år siden var med til at fremføre.

Siden foråret har aktive tillidsfolk fra fagbevægelsen ellers forsøgt at råbe politikerne op og skubbe på aktiviteter for at ændre den politiske dagsorden.

-Vi har været enige om, at den vigtigste politiske dagsorden handler om de arbejdsløse. Finansloven skal være med til at sikre, at de arbejdsløse ikke falder ud af dagpengesystemet, sagde Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn, da han i fredags indledte et landsdækkende fagligt møde.

Mødet, der var indkaldt med det formål at formulere krav til efterårets politiske dagsorden, konkret forhandlingerne om finanslov 2013, samlede godt 100 tillidsfolk fra de tre hovedorganisationer  LO, FTF og AC.

Helt som ventet var det spørgsmålet om de op mod 20.000 arbejdsløse, der står til at miste deres forsørgelsesgrundlag, som gik igen i de mange indlæg fra tillidsfolkene.

-Det kan da ikke passe, at det er med S og SF i en regering, at så mange mennesker skal risikere at gå fra hus og hjem, som den københavnske maler, Lasse Bertelsen, udtrykte det.

Forargelsen over, at S og SF hårdnakket nægter at gøre op med de forhadte dagpengeforringelser, som den tidligere VK-regering gennemførte, var stor. Og budskabet fra konferencen var da ikke til at tage fejl af.

Der skal findes løsninger, så ingen uforskyldt mister retten til dagpenge. Det skal igen være nemmere at genoptjene retten til dagpenge og dagpengemodtagere, der står for at falde ud, skal tilbydes job på normale vilkår, lød det fra de fremmødte. 

På trods af skuffede forventninger og udbredt utilfredshed med manglende handling i forhold til ikke mindst de  arbejdsløse, forventer ingen, at der står 80.000 udenfor Folketinget i dag.

Men hvorfor er det så svært at råbe "vennerne" op, nu de er kommet til magten? Det havde deltagere i fredagens møde nogle bud på.

- Toppen af fagbevægelsen er så socialdemokratisk domineret, og så tæt knyttet til partierne. Man er super bange for at kritisere regeringen. Det er en stor fejl, siger Laurits Bo Lillelund, ungdomsformand i Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.

Han køber ikke argumentet om, at kritik skader regeringen og bringer den borgerlige regering tilbage.

-Vi har fået en rød regering, der fører blå politik. Vi bliver nødt til at få den til også at føre en rød politik, og det gør vi ikke ved at nikke og være søde ved den. Det er nødvendigt, at fagbevægelsen formulerer sine egne politiske krav for på den måde at være med til at påvirke den offentlige mening, mener ungdomsformanden.

Det er Katayoun Yazdanyar helt enig i. Hun er suppleant for tillidsrepræsentanten for pædagogerne i Småbørnenes institution, og medlem af LFS/FOA.

- Det er ikke navnet en regering skal dømmes på, men handlingerne. Vi skal blive meget mere klare på, hvad det vil sige at være rød, siger Katayoun Yazdanyar.

Retten til at kritisere en regering uanset bogstavkombinationen handler også om fagbevægelsens troværdighed, mener Knud Holt Nielsen, tillidsrepræsentant Aarhus Universitet og medlem af Dansk Magisterforening.

-Hvis ikke politikken er i overensstemmelse med vores forventninger og ikke er til gavn for medlemmerne i fagbevægelsen, er man nødt til at råbe op, mener den aarhusianske tillidsmand.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2012 - 10:23   02. okt. 2012 - 10:30

Arbejde & Kapital

as@arbejderen.dk