- Det er godt nok med lidt mere pisk og lidt mindre gulerod til arbejdsgiverne. Nu har vi prøvet med guleroden, og det har ikke virket.

Næstformand i Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), Morten Ryom, er godt tilfreds med, at regeringen i finansloven for 2013 lægger op til at afskaffe den bonusordning, som siden 2009 har sørget for en pengegave på op til 70.000 kroner til en arbejdsgiver, når han opretter en praktikplads. Bliver finansloven vedtaget, skal virksomhedsejerne i stedet betale lønudgifterne for de praktikløse skolepraktikanter. En udgift som ellers er blevet betalt af staten.

Morten Ryom, som selv er i gang med en uddannelse som smed i skolepraktikordningen, håber, at tiltaget vil få flere arbejdsgivere til at tage en lærling.

- Det er sgu fair nok, at de virksomheder, som ikke gider tage deres del af ansvaret for at få uddannet de unge, bliver tvunget til at betale for skolepraktikanternes uddannelse. Hvis en mester ikke gider betale for min skolepraktik, så kan han jo bare tage mig i lære. Så får han også noget for sine penge, siger Morten Ryom til Arbejderen.

EEO beklager dog, at regeringen samtidig lægger op til at spare cirka én procent på skolepraktikken og lade skolepraktikydelsen stige med én procent, hvilket ifølge elevorganisationen vil betyde en lønnedgang på 0,5-1 procent på grund af inflationen. Noget som især vil få konsekvenser for de yngste elever.

- Det er ikke nok, at det ikke længere er staten, der betaler skolepraktikanternes løn. Den skal også op på et tåleligt niveau. I dag går skolepraktikanter under 18 år og arbejder til 17 kroner og 50 øre i timen. Det er noget svineri. Ingen skal gå til sådan en slaveløn, fastslår erhvervsskoleelevernes næstformand. 

- Dem under 18 knokler lige så meget som os andre, og havde vi gået ude hos en mester, havde der ikke været forskel på vores løn, siger Morten Ryom.

Han venter nu med spænding på, hvad der kommer ud af forhandlingerne på Christiansborg, og håber, at politikerne tager EEO's krav alvorligt.

Blandt dem er ønsket om flere penge til vejledning i folkeskolen, så eleverne bliver klar over, at en erhvervsuddannelse er et reelt alternativ til gymnasiet. EEO ser også gerne flere penge på erhvervsskolerne til konkret praktikpladssøgning og til idræt og fysiske aktiviteter. Lønnen til skolepraktikelever skal hæves, så den kommer på niveau med lønnen for en førsteårslærling i et firma. Og en skolepraktikelev, der er blevet fyret fra en læreplads, skal sikres den samme løn, som han/hun havde i virksomheden.