Politikerne på Christiansborg har så travlt med at mene noget om de op mod 36.000 arbejdsløse, som efter nytår står til at falde ud af dagpengesystemet, at de glemmer de mennesker, som allerede er blevet ramt af tidligere dagpengeforringelser.

Det mener Jan Andersen, som røg ud af dagpengesystemet i marts måned efter at have gået arbejdsløs i fire år. Nu får han kontanthjælp. Det betyder, at han og hans 11 årige datter har rundt regnet 6000 kroner om måneden at leve for, når huslejen er betalt.

- Der er mange ting mig og min datter ikke kan. Ferie er udelukket og det er svært at få råd til fritidsaktiviteter. Vi bliver simpelthen isoleret, fortæller Jan Andersen.

Fire år uden job

Jan Andersen er 58 år og bor alene med datteren i en lejlighed i Frederikshavn.

Nordjyden er blandt dem, som er blevet ramt af Nyrup-regeringens dagpengeforringelser fra 1999, hvor dagpengeperioden blev sat ned fra syv til fire år.

At Jan Andersen, i de fire år som er gået, ikke har kunnet finde et arbejde, skyldes ikke, at han ikke har prøvet.

- Jeg har været i løntilskud i to gange et halvt år på Aalborg Universitet. I fire ugers virksomhedspraktik som underviser på VUC. Jeg har været på et utal af aktiveringskurser og lært at skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler - igen og igen. Jeg søger og søger, kommer til jobsamtaler, men der er ikke arbejde. Som det er nu, kan jeg ikke engang finde et løntilskudsjob, forklarer han.

Jan Andersen blev arbejdsløs, efter at han sent i livet tog en phd. i videnskabsteori. Fra Jans tidlige ungdom og til han som 44 årig startede på universitetet, har han arbejdet indenfor mange forskellige områder. Fra specialarbejder på forskellige elektronikvirksomheder til taxa-chaufør i Grønland. Han har sågar en pædagoguddannelse fra 1972 i rygsækken.

- Jeg synes, jeg var blevet for gammel til at ligge på gulvet og lege med Lego og ville gerne undervise voksne. Derfor tog jeg en uddannelse, der gjorde mig i stand til at undervise i samfundsfag, men fordi jeg kun kan undervise i ét fag, er der ikke brug for mig.

Jan Andersen har forsøgt at videreuddanne sig, og dermed forbedre sine muligheder for at komme i job, men han fik afslag på at tage en merit-læreruddannelse på kontanthjælp.

- Jeg havde ikke råd til at gå på SU. Derfor droppede jeg tanken. Med SU ville jeg få endnu mindre end jeg får nu. Det ville jeg ikke kunne få til at hænge sammen, forklarer Jan Andersen.

Socialt fattig

Jan Andersen føler, at skiftet fra dagpenge til kontanhjælp har haft store konsekvenser for hans liv.

- Det er jo ikke fordi, at livet har været sus og dus på dagpenge. Fire år er meget længe at gå arbejdsløs. Men på dagpenge havde man trods alt stadig en grad af frihed. På kontanthjælp føler jeg, at jeg skal spørge om lov, og at kommunen kontrollerer mig. Jeg er blevet gjort til en klient. Det er sgu ubehageligt, siger Jan Andersen.

Jan forklarer, at han føler sig fattig - "økonomisk og socialt".

- Det er et stykke tid siden, jeg måtte holde op med at betale fagforeningskontingentet, men A-kassen holdt jeg fast i. Det var som et sidste halmstrå, også rent socialt. Medlemskabet fik mig til at føle, at jeg var del af et fællesskab. Men økonomien tvang mig til også at droppe det medlemskab. Der var simpelthen ikke råd til kontingentet.

Jan Andersen føler, at hans klassebaggrund har indhentet ham.

- Jeg kommer fra en ufaglært famile med en mor, der gjorde rent og en far som arbejdede med indenfor fiskeriet. Jeg var den første i min famile, som tog en universitetsuddannelse. Nu er jeg så også den første i min famile, som er røget på kontanthjælp.

"Vi mangler et talerør"

Jan Andersen savner nogen, som taler kontanthjælpsmodtagernes sag.

- Der er ikke nogen partier eller organisationer, der taler vores sag. Det er et stort problem. Det er som om, man kan sige hvad som helst om kontanthjælpsmodtagere. Ham der kuglestøderen (Joachim B. Olesen, red.) og de andre højreorienterede kan bare svine os til, uden at nogen løfter et øjenbryn. Jeg synes det bliver værre og værre. Vi mangler et talerør.

Især i øjeblikket hvor der ellers er fokus på arbejdsløshed, synes Jan Andersen, at kontanthjælpsmodtagerne bliver væk i debatten.

- Det irriterer mig, at vi der allerede er faldet ud af dagpengesystemet, slet ikke findes i politikernes hoveder. De siger, at de vil hjælpe dem, som har været arbejdsløse i længst tid, men det er jo løgn... Det er jo sådan nogle som mig, som har stået uden for arbejdsmarkedet i længst tid og os hjælper akutpakkerne sgu ikke. Vi kan bare sejle vores egen sø. Og jeg synes også, at Enhedslisten er hoppet med på den vogn. Det gør mig vred.

Derfor kunne Jan Andersen godt tænke sig, at kontanthjælpsmodtagerne organiserede sig og fik en stemme i samfundsdebatten.

- Jeg tror, der sidder mange arbejdsløse rundt om i landet, som har noget på hjertet.

Rigide regler

Hvis job med løntilskud talte som arbejde, ville Jan Andersen med sine to halvårs ansættelser på Aalborg Universitet have optjent retten til dagpenge igen. I stedet brugte han et år på arbejdsmarkedet på at æde af sin dagpengeret.

- Dette her rigide dagpengesystem tager overhovedet ikke hensyn til det enkelte menneskes behov. Det burde være sådan, i et rigt samfund som det danske, at der var meningsfuldt arbejde til alle. Når nu det ikke er sådan, burde det i det mindste være sikret, at de arbejdsløse får en sum penge, som de kan leve af, mener Jan Andersen.

Problemet er nemlig ikke, ifølge Jan Andersen, at folk i Danmark er for dovne. Men at der ikke er arbejde nok til alle.

- Her er ingen job. Og min høje alder og det faktum, at jeg er alene-far, gør det bare ekstra svært for mig at finde et arbejde. Jeg kan ikke arbejde om natten og ikke møde for tidligt. Min datter skal jo i skole, og det er hun altså for lille til at kunne klare selv endnu.