Fra årsskiftet trådte den nye ordning med seniorpension i kraft. Den erstatter den tidligere meget kritiserede seniorførtidspension.

Vi skal i kommunerne ansætte og oplære medarbejdere for så at sige farvel til dem, når man vurderer, at andre er klar til at tage over. Det er helt uholdbart.
Jacob Bundsgaard, KL

Loven om den nye seniorpension blev vedtaget den 20. december, 12 dage før ordningen trådte i kraft.

– Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at få lovgivningen på plads inden jul, så borgere med væsentligt nedsat arbejdsevne allerede fra det nye år kan søge om seniorpension. I første omgang er det kommunerne, der skal tilkende seniorpension, og jeg har tillid til, at kommunerne kan håndtere implementeringen af ordningen, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

ATP får opgaven

Partierne bag aftalen om seniorpensionen har ellers gjort det helt klart, at de ikke har tillid til, at kommunerne kan administrere ordningen. Derfor aftalte de den 17. december, at der skal oprettes en ny myndighed under ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), der skal stå for tilkendelse og administration af seniorpensionen. 

Men indtil ATP er klar til at overtage opgaven fra den 1. januar 2021, får kommunerne altså ansvaret for seniorpensionen.

Kritik fra KL

– Jeg synes, det er mangel på respekt for de ansatte i kommunerne, der vil skulle tage den her opgave, som man åbenlyst ikke har tillid til, at vi kan løse, har formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard tidligere udtalt på KL's hjemmeside.

>> LÆS OGSÅ: HK: Vanvittigt at kommuner skal administrere seniorpension midlertidigt

– Vi skal i kommunerne opbygge både kapacitet og kompetencer til at løse en opgave med ekstremt kort varsel. Med andre ord skal vi ansætte og oplære medarbejdere for så at sige farvel til dem, når man vurderer, at andre er klar til at tage over. Det er helt uholdbart, konstaterer KL-formanden.

Advarsel fra ATP

Men KL's kritik er blevet fejet af bordet i forbindelse med vedtagelse af loven om seniorpensionen. Det samme er advarsler fra ATP om ikke at give dem ansvaret for seniorpensionen.

Ifølge netmediet NB-Økonomi har ATP’s formand, økonomiprofessor Torben M. Andersen i et brev til beskæftigelsesministeren kaldt det for "stærkt uhensigtsmæssigt", at ATP skal stå for seniorpensionen, og forudset, at det vil "gøre det særdeles vanskeligt at sikre et hensigtsmæssigt forløb for borgerne".

NB-Økonomi har også skrevet om et internt notat fra Beskæftigelsesministeriets Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), hvor der advares mod at lade ATP stå for seniorpensionen.

Det vil ifølge notatet betyde dobbeltarbejde, ekstraarbejde, unødvendige udgifter og færre i arbejdsstyrken.

Heller ikke det synspunkt forhindrede politikernes beslutning.

– Det har været afgørende for Venstre, at det bliver en ny landsdækkende myndighed, der skal stå for tilkendelse af seniorpension. Det sikrer, at det ikke er postnummeret, der afgør, om man får tilkendt en seniorpension. Dermed sikrer vi en ensartet tilkendelse på tværs af hele landet. Det er jeg meget tilfreds med, siger Hans Andersen, Venstres beskæftigelsesordfører i pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet.

Mere lempelige regler

Aftalen om seniorpensionen blev indgået af den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj måned inden folketingsvalget. Siden har Socialdemokratiet tilsluttet sig aftalen.

>> LÆS OGSÅ: Løkkes aftale løser intet

Med seniorpensionen bliver det lettere for nedslidte seniorer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 

Man kan få seniorpension, hvis man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen, har haft 20-25 års beskæftigelse med mindst 27 timer om ugen og i dag har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Der er altså ikke krav om, at ansøgeren til seniorpension skal arbejdsprøves indenfor andre fagområder eller trækkes igennem tiltag, som skal udvikle arbejdsevnen, sådan som det er tilfældet i forhold til førtidspensionen.

Størrelsen på seniorpensionen svarer til førtidspensionen.

Afløser for seniorførtidspension

Seniorpensionen erstatter den tidligere seniorførtidspension, der aldrig blev brugt i forventet omfang. 3F konstaterede tidligere på året, at der i 2018 kun var 737 mennesker på seniorførtidspension, mens det forventede antal, da ordningen blev indført, var, at 7800 ville modtage seniorførtidspension i 2018.

Fagbevægelsen har kritiseret kommunerne for ikke i tilstrækkelig grad at informere nedslidte om muligheden for at gå på seniorførtidspension.

Det var blandt andet den ringe brug af seniorførtidspensionen, der førte til beslutningen om den nye seniorpension.

Kritik fra arbejdsgivere

Da aftalen omkring seniorpensionen blev indgået i maj, lød der kritik fra arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Byggeri.

>> LÆS OGSÅ: Seniorpension bekymrer arbejdsgivere

– Jeg mener, at det er i overkanten at sætte grænsen for tidlig pension ved, om man kan arbejde to dage om ugen. Samtidig er det ærgerligt, at arbejdsevnen skal vurderes i forhold til seneste job uanset branche og ikke hele arbejdsmarkedet. Vi risikerer at trække mange, der stadig kan bidrage, ud af arbejdsmarkedet, sagde for eksempel Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Fagbevægelsen kræver mere

Modsat erklærede blandt andre 3F og Dansk Metal dengang, at seniorpensionen langtfra var tilstrækkelig i forhold til at give nedslidte mulighed for at få en værdig tilbagetrækning.

– Det er et skridt i den rigtige retning, men desværre helt utilstrækkeligt i forhold til at hjælpe de mange, mange mennesker, der er slidt op efter et langt og hårdt arbejdsliv, men falder udenfor den nye løsning. Udspillet hjælper for eksempel ikke den 55-årige tømrer, der blev sygemeldt i efteråret, fordi knæene er slidt op efter 37 års hårdt arbejde, sagde 3F-formand Per Christensen.

>> LÆS OGSÅ: 3F foreslår ny seniorpension for nedslidte

Samme overordnede kritik har lydt fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der derudover også har engageret sig i debatten om, hvem der skal administrere seniorpensionen, nu hvor den er en realitet.

Fagbevægelsens model

FH har talt for, at der blev etableret en nem og ubureaukratisk model med de socialmedicinske klinikker i regionerne som omdrejningspunkt.

– FH mener, at ansøgerne til seniorpension har krav på en fair og seriøs behandling. Det betyder, at arbejdsevnevurderinger og helbredsudredning bør flyttes til regionernes socialmedicinske centre, der har den tværfaglige ekspertise, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

FH har konkret foreslået, at udvalgte a-kasser med lokal forankring skal overtage ansvaret for seniorpensionen i samarbejde med de socialmedicinske centre for at sikre en kvalificeret behandling.

– Jeg er ærgerlig over, at forligspartierne har valgt en dyrere og dårligere løsning i stedet for en billigere, bedre og mere borgervenlig model i regi af a-kasserne, siger Lizette Risgaard.

Minister lover mere

Beskæftigelsesministeren understreger, at seniorpensionen ikke betyder, at regeringen har droppet sit løfte om at sikre en mere værdig tilbagetrækning for de mest belastede grupper på arbejdsmarkedet.

– Seniorpensionen kan på ingen måde stå alene. Vi skal også have fundet en løsning for dem, der tidligt er trådt ind på arbejdsmarkedet og har haft et hårdt arbejdsliv. Regeringen arbejder på en model for tidlig tilbagetrækning baseret på objektive kriterier – og ikke visitation – som vi vil præsentere til foråret. Målet er, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft fra januar 2021, siger Peter Hummelgaard.