Seks ud af ti arbejdere på Danish Crowns svineslagterier har stemt nej til en aftale om en lønnedgang på tilsammen 600 millioner kroner til gengæld for et løfte fra ledelsen om, at den ikke ville lukke flere slagterier over de næste fire år - og til trods for trusler om, at et nej vil betyde fyring af op mod 1000 slagteriarbejdere.

Her i landet vil vi åbenbart hellere gå på røven på 1. klasse end at have noget at leve af.
Lars Mose, fællestillidsmand

- Det blev et klart nej. Folk troede ikke på projektet. Her i landet vil vi åbenbart hellere gå på røven på 1. klasse end at have noget at leve af, siger en tydeligt skuffet formand for tillidsmandskollegiet på Danish Crown, Lars Mose, til Arbejderen.

- Folk tror åbenbart ikke på landbruget. Det gælder også regeringen - eller regeringerne. Det gælder både den tidligere og den nuværende regering, selv om den sidste da har gjort lidt for at skabe job i landbruget - bare alt for lidt, siger Lars Mose, der var med til at indgå den nu nedstemte aftale med ledelsen.

Nu venter han på et udspil fra ledelsen efter slagteriarbejderens nej til aftalen. Forud for aftalen havde ledelsen truet med at fyre op mod 1000 slagteriarbejdere. Den trussel belv gentaget og skærpet af direktøren for Danish Crowns svinedivision, Jesper Friis, i et indlæg på de ansattes intranet, da afstemningen gik i gang torsdag i sidste uge.

"...hvis vi på tirsdag står over for et nej, så får alle tillidsmænd hurtigt besøg af Søren og jeg for at finde ud af, hvordan vi skal håndtere begyndelsen på afviklingen af de første anlæg. Og om første skridt er nedlæggelsen af et halvt eller et helt aftenhold - eller en hel fabrik," skrev Jesper Friis i et indlæg på de ansattes intranet, ifølge epn.dk, der har fået indsigt i indlægget.

"Søren" er sandsynligvis Søren F. Eriksen, direktør for Teknik og Produktion i Danish Crown.

Forbundsformand: Mistilliden var for stor

Lars Mose mener dog ikke, at indlægget fik betydning for afstemningen, og understreger, at samarbejdet med ledelsen om aftalen under hele forløbet har været god. Hans forbundsformand, Ole Wehlast fra Fødevarforbundet NNF, vurderer dog, at det er slagteriarbejdernes mistillid til ledelsen, der var årsag til at aftalen blev stemt ned. - Gennem de senere år har medarbejderne oplevet et pres fra ledelsen – både på deres arbejdsvilkår og på deres løn. En sådan mistillid forsvinder desværre ikke med et trylleslag, siger forbundsformanden, der ellers i lyseet af fyringstruslerne støttede et ja til aftalen.

- Det må stå for hans egen regning. Jeg synes vi har haft et godt samarbejde med ledelsen om det her, og jeg har ikek opfattet, at der blandt kollegerne skulle være mistillid til ledelsen - de tror bare ikke på projektet i aftalen. Vores historie har indtil nu være en stor kamp med ledelsen for at bevare arbejdspladserne. Nu må vi vende det til, at vi går samarbejdets vej, siger Lars Mose til Arbejderen.

Han mener selv, der er to årsager til, at hans kolleger stemte aftalen ned:

- For det første havde kollegerne ikke tiltro til projektet. For det andet ville de ikke blot afgive pengene, men have dem tilbage igen, ligesom en almindelig investering. Og det indgik ikke i aftalen, siger forklarer Lars Mose.

Troede ikke på løfter

Ifølge aftalen skulle de 6000 slagteriarbejdere på Danish Crowns svineslagterier afgive tilsammen 600 milioner lønkroner over de næste fire år. Pengen, som slagteriarbejderne ikke vile få at se igen, skulle placeres i en investeringsfond, som skulle yde startlån på markedsvilkår til landmænd, som ville udvide svineproduktionen og forligte sig til at levere svinene til Danish Crowns slagterier.

De landmæn, der var tale om, er Danish Crowns ejere, de 9000 landmænd, der er andelshavere. De har i de senere år investeret mindre og mindre i svineproduktionen, fordi de ikke finder den rentabel. Deres repræsentanter i bestyrelsen for Danish Crown har uden større effekt forsøgt sig med at få Danish Crown til at yde et ekstra tilskud til landmænd, der ville bygge nye stalde til slagtesvin. Men det har ikke været nok, vurderer Lars Mose.

Hvis landmændene havde ment, at det kunne betale sig at tage imod tilbuddet om lån fra investeringsfonden, skulle et fuldt udlån af alle 600 millioner lønkroner have give en øget produktion af slagtesvin på tre milioner årligt og have givet arbejde til op mod 1000 flere slagteriarbejdere. Det bliver nu ikke afklaret, om det ville være tilfældet. Til gengæld er det med det klare nej til aftalen nu afgjort, at flertallet af de 6000 slagteriarbejdere åbenbart ikke på projektet og ledelsens løfter.