Danske slagteri- og fødevarearbejderes lønninger er under voldsomt pres.

Ledelsen på slagterierne og i fødevareindustrien forsøger at sænke lønomkostningerne ved at opsige lokalaftaler, "nyfortolke" overenskomsterne og stramme akkorderne.

Derfor er der brug for at styrke tillidsfolkenes rolle, både gennem et velfungerende netværk og ved at øge deres rolle i ledelsen af deres faglige organisation, Fødevareforbundet NNF.

Det siger Tage Arentoft, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF, der holder kongres i denne uge.

Netværk for tillidsfolk

- Arbejdsgiverne forsøger at spille arbejdspladserne ud mod hinanden. Derfor er det vigtigt, at tillidsfolkene har et godt netværk, hvor de kan støtte hinanden i at modstå presset, forklarer Tage Arentoft til Arbejderen.

Fødevareforbundets tillidsfolk har længe indgået i forskellige netværk og landsklubber. Tillidsmandskollegiet for tillidsfolkene på Danish Crown har for eksempel eksisteret i 12 år.

Kongressen skal blandt andet behandle forslag om at sikre de eksisterende TR-netværk mere ensartede vilkår og støtte samt udvide antallet af tillidsrepræsentanter i forbundets hovedbestyrelse.

- I øjeblikket sidder der fire valgte tillidsrepræsentanter i hovedbestyrelsen, som er på 19 personer. Forhåbentlig vil tillidsfolkene efter kongressen udgøre en tredjedel af den nye hovedbestyrelse på 18, mens afdelinger og forbundsfolk hver tegner sig for de to andre tredjedele, siger Tage Arentoft.

Han har selv kødforædlingsområdet, bager/møller, sukker/chokolade og tobaksområdet  som sit arbejdsfelt, med omkring 4000 NNF-medlemmer beskæftiget hovedsagelig i virksomheder som Toms, Schulstad, Tulip, Kreatina, der nu lukker, og Ø-pølser på Langeland. På sidstnævnte accepterede de ansatte for nylig en lønnedgang, under trussel om at produktionen ellers ville blive flyttet til udlandet.

Det pres er der sådan set ikke noget nyt i, men det er taget til i tempo over de senere år - orkestreret af DI, industrivirksomhedernes arbejdsgiverorganisation, forklarer Tage Arentoft.

- Nu er vi derude, hvor der næsten forlanges målfoto, når der skal fastsættes en akkord. Vi oplever et vedvarende pres fra arbejdsgivernes side på at "justere" og nyfortolke indgåede aftaler. Det gælder vores rammeaftale med DI, der blandt andet fastlægger spillereglerne for akkordaftalerne. Og det gælder lokalaftalerne på den enkelte virksomhed, som ledelserne enten siger op eller forlanger ændret. Og altid med det sigte at få folk til at yde mere for færre penge, siger Tage Arentoft.

- Det pres på tillidsfolkene kan de bedst imødegå, hvis de er en del af et større netværk, så de får en fælles forståelse for, at presset ikke er et pres lige netop på dig som tillidsrepræsentant, men et pres på overenskomsten.

Lønnedgang på op til 75 kroner per time

Hvis der i sidste ende er uenighed om en akkord, så står den på timeløn - omkring 130 kroner i timen, fastlagt efter et arbejdstempo, der svarer til at gå ud ad en lige landevej i almindeligt gangtempo. Og det er  ikke lige den løn, der er normal på danske slagterier, hvor den i gennemsnit ligger på 185 kroner i timen.

- Derfor kan man som slagteriarbejder godt være tilbøjelig til at acceptere en ringere akkord, da alternativet i sidste ende kan være en utålelig stor lønnedgang for den enkelte slagteriarbejder på helt op til 75 kroner per time for dem, der tjener mest, forklarer Tage Arentoft.

Også opsigelse eller forringelse af lokalaftaler er blevet en yndet metode fra arbejdsgivernes side. 

Overenskomsten giver ikke mulighed for gennem lokalaftaler at forringe den overenskomstmæssige løn, understreger Tage Arentoft. Lokalaftalerne bygger oven på overenskomsten, de kan ikke undergraver den.

- Men de goder, man har forhandlet sig frem til via lokalaftalerne, for eksempel kompetencetillæg, de bliver sat under pres. Vi har i flere tilfælde oplevet, at selv beskedne lønforbedringer i den landsdækkende overenskomst er blevet mødt med krav om, at så skal lokalaftalerne forringes med det samme beløb. Og her er det alene sammenholdet på den enkelte arbejdsplads, der kan forhindre, at det sker, siger Tage Arentoft.

Lønnedgang hjælper ikke

Han understreger, at der historisk set ikke er noget belæg for, at en lønnedgang kan være med til at redde arbejdspladsen. Som eksempel nævner han Kødforædlingsfabrikken Kreatina i Bjæverskov ved Køge, hvor de ansatte sidste år gik ned i løn for at rede fem kollegaer fra at blive fyret.

Kun få måneder senere fyrede ledelsen syv ansatte. Og i juli meddelte Kreatinas ejere, den finske koncern HKScan, at de helt lukker virksomheden.

Kreatinas skæbne er kun omtalt med denne lakoniske meddelelse i HKScans seneste kvartalsrapport: "Antallet af ansatte i Sverige, Danmark og Baltikum er reduceret som følge af effektivitetsprogrammer."

- Lønreduktioner forbedrer ikke produktiviteten. Det gør derimod investeringer i et bedre produktionsapparat og uddannelse af de ansatte. Både forbundet og vores tillidsfolk vil meget gerne være med til at finde andre veje end lønnedgang. At det kan lykkes, kan vi blandt andet se hos Kelsen Group, hvor det er lykkedes at fastholde en fornuftig løn og samtidig give de ansatte et kompetenceløft, siger Tage Arentoft.

Og vores medlemmers kompetencer afspejler sig for eksempel også i, at en virksomhed som Easy Food, der eller havde flyttet dele af produktionen ud af landet, nu har truffet beslutning om at føre noget af den tilbage til Danmark igen, lyder det fra NNF-sekretæren.

Se også artiklen “Lønnedgang, - en farlig spiral” på side 8-9 i det seneste nummer af Substans her: http://stibo.ipapercms.dk/substans/Substans042012/.

For andre nyheder, se her: http://www.nnf.dk/nyheder/substans

Det pres på tilidsfolkene kan de bedst imødegå, hvis de er en del af et større netværk, så de får en fælles forståelse for, at presset ikke er et pres lige netop på dig som tillidsrepræsentant, men et pres på overenskomsten. Vi har i flere tilfælde oplevet, at selv beskedne lønforbedringer i den landsdækkende overenskomst er blevet mødt med krav om, at så skal lokalaftalerne forringes med det samme beløb. Her er det alene sammenholdet på den enkelte arbejdsplads, der kan forhindre, at det sker.

Tage Arentoft, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF