Regeringen lancerer nu et nyt varslingssystem. Ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skal det være med til at afsløre de udlændinge, der har fået job i Danmark uden at have en opholdstilladelse. Det skriver Politiken.
I dag modtager alle udlændinge automatisk et skattekort, når de kommer til Danmark. Også selvom de ikke har en arbejdstilladelse.
Det nye system skal tydeligt registrere udenlandske statsborgere i skattesystemet, når der bliver oprettet et skattekort. Første gang arbejdsgiveren henter skatteoplysninger på den ansatte, udløser det automatisk en mail til arbejdsgiveren med besked på at undersøge, om vedkommende overhovedet har ret til at arbejde her i landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278