Finanskrisen var uundgåelig, men den var i høj grad også hjemmebrygget. Det fremgår af den rapport som finanskrisen årsager, som det såkaldte Rangvid-udvalg fremlagde i dag.

Som en anden økonom end Rangvid engang sagde, så går det ikke ud på at beskrive, men forandre verden.

Her kan man læse om uansvarlige udlån, der langt oversteg, hvad der var basis for i bankernes egenkapital. Om politikere, der pustede til ilden ved at indføre stop for boligskatter og lovgive om nye lånetyper som afdragsfrie lån og flekslån, som gav endnu flere muligheder for at skrue priserne op på boligmarkedet. Og om tilsynsmyndigheder, der ikke var deres opgave voksen men vendte det blinde øje til for at sikre, at den danske finanskapital ikke havde ringere vilkår end udlandets..

Vi får at vide, at der både i USA og i Danmark blev lånt en masse penge ud til boligkøb, som kun kunne betales tilbage under forudsætning af at boligpriserne fortsatte med at stige. At boligpriserne steg, fordi der var en masse købere af boliger. Og at boblen sprang i USA i september 2008 , da regeringen nægtede at redde finanskoncernen Lehman Brothers fra at krakke.

Frygten drev værket

Rangvid-udvalget peger på, at overdreven “optimisme” blandt såvel finanskapitalens aktører som blandt politikere medvirkede til at udløse og skærpe finanskrisen i Danmark.

Men i virkeligheden er det mere frygt, der drev værket - og stadig gør det.

Når bankerne i "de glade dage" i 00'erne lånte penge ud til tvivlsomme projekter, var det ikke så meget glad, overdreven grådighed, der drev dem, men angsten for at gå bag af dansen og miste markedsandele. “Du er nødt til at være på dansegulvet, når musikken spiller,” som en bankdirektør - her citeret efter hukommelsen - sagde det.

Når danske politikere i 00'erne vedtog love, som øgede bankernes udlånsmuligheder med op til 350 miliarder, uden at de skulle lægge én kroner mere i egenkapital, var det for at sikre, at Danmark som værtsland ikke gik bag af den dans, der går ud på at give finanskapitalen de bedste konkurrencebetingelser.

Når Finanstilsynet vendte det blinde øje til, var det for ikke at skade den danske bankverdens jagt på den profit, der skulle sikre dens overlevelse i en verden, hvor kapitalen bevæger sig frit.

Profitjagten bunder i sidste ende på frygt for at bukke under i selvsamme jagt. Derfor forsikrede bankerne sig også i 00'erne mod den stigende frygt for, at det hele ville springe som en boble til sidst. Disse forsikringer skulle sprede risikoen ud på flere hænder. Men det  gav blot boblen en sejere overflade, der kunne få boblen til at vokse sig større og større, indtil den uundgåeligt sprang.

Kapitalismen gentager sig

Og sådan vil det gå igen. Den såkaldte Basel-komité, der kommer med anbefalinger til spillereglerne for den internationale finanskapital, gav her først på året efter for finanskapitalens krav om at bløde op for de skærpede regler, komiteen anbefalede i kølvandet på krisens udbrud. Straks fulgte EU-kommissionen efter og blødte op på det kapitalkravs-direktiv, der er undervejs i EU-systemet. Grundlaget for en ny finansboble - og en ny finanskrise - er ved at blive skabt..

For sådan er kapitalismen: En endeløs række af bobler og kriser, indtil systemet bryder sammen under sin egen uformåenhed til at løse samfundets behov.

Rangvid-udvalgets rapport om finanskrisens årsager beskriver den verden der skabte finanskrisen. Men som en anden økonom end Rangvid engang sagde, så går det ikke ud på at beskrive, men forandre verden…