Storbritannien og nu Sverige har planer om at sænke selskabsskatten. Det har også skabt debat om den  danske selskabsskat. Venstre foreslår i sit udspil til finanslov for 2013 at sænke skatten. Det vil give flere investeringer og flere arbejdspladser, og desuden ligger Danmark nu over EU-gennemsnittet på 23,5 procent, kan man læse i finanslovsudspillet.

Ud over at forslaget møder stor velvilje hos erhvervslivets brancheorganisationer, er også den nyliberale tænketank CEPOS ude at underbygge forslaget med konkrete regneeksempler, som skal vise, at en nedsættelse af selskabsskatten ikke blot giver mere vækst og beskæftigelse. Danske arbejdere vil også stige i løn, når CEPOS frem til i sit regnestykke.

- Det vil faktisk gavne danske lønmodtagere, hvis vi reducerer den danske selskabsskat med tre procentpoint  til samme niveau som det kommende svenske niveau på 22 procent, siger CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han bygger sit regnestykke på, at lavere selskabsskat medfører flere investeringer i teknologi, maskiner og forskning, hvilket igen fører til højere produktivitet for danske arbejdere. Med nye maskiner kan de producere mere per time. Og det vil på sigt smitte af på lønnen.

Mads Lundby Hansen kan endda næsten på kroner og øre sige hvor meget:  Omkring 0,8 procent eller ca. 3.200 kroner om året, hvis selskabsskatten sættes ned fra 25 til 22 procent.

Fra regnestykke til virkelighed

Med det regnestykke i baghovedet skulle man mene, at nedsættelsen af selskabsskatten fra 50 procent i perioden fra slutningen af 80’erne til 25 procent i 2007 skulle have medført en voldsom investeringslyst hos danske virksomheder, og produktiviteten nærmest skulle have eksploderet. Men sådan forholder det sig ikke, oplyser Jens Jonathan Steen, analysechef hos tænketanken Cevea.

– Selvom vi gradvist har sænket selskabsskatten fra 50 til 32 procent i 90’erne og i 00’erne fra 32 til 30, 28 og fra 2007 ned på 25 procent, har vi ikke kunnet aflæse det i øget investeringslyst hos danske selskaber. De årlige investeringer har nogenlunde fast ligget på 12-15 procent, forklarer Jens Jonathan Steen til Arbejderen.

I USA blev der i starten af årtusindeskifter under Bush givet pæne skatterabatter til store virksomheder, netop for at få dem til at øge investeringerne. Men sådan gik det ikke, fortæller Ceveas analysechef:

- De virksomheder, der fik den største andet af disse rabatter, sænkede deres investeringer med mere end en fjerdedel i de pågældende år.

På samme måde gik det i Canada, hvor man i starten  af årtusindet sænkede selskabsskatten fra 28 til 21 procent - og i samme periode gik fra overskud til underskud på investeringsbalancen.

– Så det kan da godt være, at virksomhederne synes, det er træls at betale skat. Men virkeligheden viser altså, at det er andre ting, der spiller ind på investeringslysten, siger Jens Jonathan Steen.

Pas på ræset mod bunden

Ceveas Analysechef peger også på, at virksomhederne også får noget ud af at betale skat.

- De får for eksempel verdens højeste jobmobilitet, en højtuddannet arbejdskraft, en infrastruktur i verdensklasse og offentligt støttet forskning, forklarer Cevea-forskeren.

Han advarer mod, at man starter et “ræs mod bunden” på selskabsskatten.

- Når man taler så meget om selskabsskat nu, skyldes det jo, at Sverige vil sænke sin skat til under det danske niveau. Det gør de selvfølgelig for at få en konkurrencefordel for deres virksomheder. Men hvis Danmark og andre lande følger trop, ændrer det jo ikke på noget, så er vi lige vidt - bortset fra at statskassen bliver tømt for penge, der ellers skulle være brugt til gavn for samfundet og for velfærden, siger Jens Jonathan Steen.

Han mener, at man i stedet på internationalt niveau, eventuelt i EU, burde prøve landene imellem at finde et fælles niveau.

- Et fælles fodslag ville være langt mere konstruktivt, siger Ceveas analysechef.