- De har arbejdet meget hårdt - vi har allesammen i regeringen været optaget af det her spørgsmål og det gælder samtlige ministre, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da regeringens økonomiske ministre - minus erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen - i tirsdags fremlagde planen for erhvervslivets vækst.

Men i virkeligheden er “Vækstplan DK” en regulær afskrift af de økonomiske diktater, der kommer fra Bruxelles. Planen er ikke skrevet i regeringskontorerne, men i EU-kontorerne i Bruxelles.

For eksempel offentliggjorde EU-kommissionen for et par måneder siden sin årlige vækstundersøgelse - den, der danner baggrund for de senere økonomiske og finanspolitiske diktater til medlemslandene.

Heri skriver EU-kommissionen, at det er på tide at se på selskabsskatten, da den har en “uheldig” virkning på virksomhedernes finansiering. For når virksomhederne skal betale skat af overskuddet, gider de ikke spare op for at investere.

For at følge den nyliberale EU-logik lader regeringen konsekvent dem, der har allermindst, betale for skatte- og afgiftslettelser, der kommer de rigeste enkeltpersoner og de største virksomheder til gode.

Logik er der ikke meget af i den påstand. De store danske virksomheder, der har rekordoverskud, kunne med skattefordel investere i produktionen, men vælger i høj grad at udlodde overskuddet til aktionærerne, fordi der er faldende efterspørgsel.

Men regeringen retter alligevel ind efter EU. For at sænke selskabsskatten med tre procentpoint ofrer regeringen 8000 arbejdspladser i den offentlige sektor og skærer i kontanthjælp og SU. Det vil efter regeringens eget skøn måske skabe 4000 arbejdspladser…

SRSF lover EU at…

Men det er ikke det eneste eksempel på, at danske regeringer - uanset partifarve - retter ind efter EU’s økonomiske diktater.

Alle partier i såvel den tidligere som nuværende regering har skrevet under på, at alle regeringer nu og fremover skal overholde de forpligtelser, der blev indgået som led i den såkaldte konkurrenceevnepagt, der også har “kælenavnet” europluspagten.

Sidste år opridsede SRSF-regeringen i en rapport til EU-kommissionen hvilke forpligtelser, de to regeringer har underlagt Danmark som led i europluspagten. Denne liste omfatter blandt andet:

Tilbagetrækningsreformen. Reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering, uddannelse, forebyggelse, integration mv. En fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde. Budgetlov med loft over offentlige udgifter.

Logik der koster velfærd

Dette økonomiske tunnelsyn, hvor den eneste fornuftige økonomiske politik er den, der mest “pleaser” kapitalinteresserne, koster under den nuværende krise - vel at mærke skabt af de samme kapitalkræfter - den danske befolkning dyrt.

For at følge den nyliberale EU-logik lader regeringen konsekvent dem, der har allermindst, betale for skatte- og afgiftslettelser, der hovedsagelig kommer de rigeste enkeltpersoner og de største virksomheder til gode. Uanset at det betyder, at der ikke er skattekroner til at sikre, at de arbejdsløse og de fysisk og psykisk syge ikke bliver efterladt i rendestenen, at børnene kan få en ordentlig skolegang og unge har en SU til at leve af.

Hensynet til finansmarkederne - nedfældet i europluspagtens forpligtelser - går forud for alt andet for EU-partierne, uanset partifarve. Det er "Vækstplan DK" endnu et eksempel på. Men det efterlader S-SF med et voksende forklaringsprobelm.

For hvor mange vælgere tror efterhånden på S-SF-politikernes til bevidstløshed gentagne mantra om, at dette her er udtryk for ren socialdemokratisk politik, ren SF-politik?

Når der nu er tale om ren, nyliberal EU-politik…