Beboere sagsøgt af deres eget boligselskab
Blogs
Beboere sagsøgt af deres eget boligselskab
Den 20. november falder der dom i boligselskabet Boliggårdens retssag mod en række beboere, der nægter at flytte ud af deres lejligheder.
Otte beboere holder stand mod ghettoloven.
De nægter at flytte ud af deres lejligheder og har gjort indsigelse mod boligselskabets opsigelse af deres lejemål.
Otte beboere holder stand mod ghettoloven. De nægter at flytte ud af deres lejlighed og har gjort indsigelse mod boligselskabets opsigelse af deres lejemål.
Boligselskabet Boliggården har derfor lagt sag an for at få smidt beboerne ud. Beboerne har arbejde, uddannelse, betalt deres husleje, skat og er retskafne danske borgere.
Hvis man som den 27-årige civilingeniør Riad med palæstinensisk baggrund er under 30 år, så tæller man ikke med i statistikken med arbejde og uddannelse.
Hvis man tilmed har dansk statsborgerskab, er født i Danmark, men har såkaldt "ikke-vestlig baggrund", som er hovedkriteriet for at komme på den hårde ghettoliste, så er man uønsket i en almen bolig og opsagt af sin egen boligforening Boliggården, godt hjulpet af Helsingørs kommunalbestyrelse.
Ulovlig forskelsbehandling
Morten Tarp er sagsøgtes forsvarer og påstår, at der udøves ulovlig forskelsbehandling, og at selve ghettoloven er ulovlig, for i Danmark må der ikke udøves forskelsbehandling på grund af tro, race, politisk overbevisning.
Sagsøgers advokat Henrik Qwists påstand er, at det ikke er forskelsbehandling, for det rammer også hvide etniske danskere med vestlig baggrund.
De syv opgange med 96 lejemål, der er blevet opsagt, har et flertal af beboere med ikke-vestlig baggrund. Advokat Qwist og direktør Bent Frederiksen fra Boliggården påstår, at det på ingen måde har været en begrundelse.
Det tilbagevises af advokat Morten Tarp, der kan fremlægge et internt dokument fra Helsingør Kommunes styregruppe, hvor det fremgår, at der er slået røde ringe omkring de opgange, der har flest med ikke-vestlig baggrund.
Begrundelsen er, at boligselskabet og Helsingørs kommunalsbestyrelse vil undgå at havne på den hårde ghettoliste. Ikke-vestlig baggrund er hovedkriteriet, så ud af klappen med dem. At der så ryger nogle etniske hvide danskere, må man tage med i "købet".
Boligselskabet vil nu ombygge syv opgange med blandt andet fire-værelsers familieboliger til såkaldte to-værelsers tilgængelighedsboliger. Gode, gedigne, billige familieboliger skal ombygges. Kriterierne for at komme i betragtning til de ombyggede lejligheder er, at man er: 50 plus, skal være i arbejde, enlig og have en god løn.
Hvem, der konkret tænkes på, er uvist, det må være de færreste i den kategori, der har brug for at flytte ind i en toværelses i alment boligbyggeri.
Det fremgik blandt andet af advokat Henrik Qwist, "at hvis man havde arbejde og en god løn, men "kun" var kriminel, så kunne man godt blive boende". Det kan kun forstås som for eksempel korrupte officerer, embedsmænd og bankdirektører.
Beboerne skal betale
Hvem skal betale for denne ombygning? Ghettoloven er så visseligt indrettet, at det skal beboerne selv. I dette tilfælde stjæler man pengene fra Landsbyggefonden – og det endda på anbefaling og rådgivning af Landsbyggefonden selv. Ved at kalde ombygningen tilgængelighedsboliger vil Landsbyggefonden kunne finansiere ombygningen med 100 procent.
Endnu engang er arbejderne og beboerne i hele den almene boligsektor til grin for deres egne penge.
Jo færre penge der er i Landsbyggefonden, jo højere bliver udgifterne ved renovering og vedligeholdelse og nybyggeri, dermed stiger huslejen for hele den almene boligsektor.
I Vollsmose har flere hundrede beboere klaget til Ligebehandlingsnævnet, og i Mjølnerparken, der er på den hårde ghettoliste, har man stævnet boligselskab og Københavns Kommune.
For nylig har retten bestemt, at beboerne i Mjølnerparken skal genhuses i Mjølnerparken, dermed er det første slag vundet.
Der afsiges dom i sagen i byretten i Helsingør den 20. november 2020.