30 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Neoliberal chokkur mødes med enorm protestbevægelse i Ecuador

Blogs

Andreas Bülow
aktiv i Hands Off Venezuela, Enhedslisten og foreningen Socialisten
Tidligere bosat i Venezuela og forfatter til bogen Den venezuelanske revolution samt en lang række artikler om den bolivariske revolutions løbende udvikling. Aktiv i Hands Off Venezuela, Enhedslisten og foreningen Socialisten.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 15. oktober, 2019, 10:29:52

Neoliberal chokkur mødes med enorm protestbevægelse i Ecuador

Et folkeligt oprør har den seneste uge været tæt på at styrte præsident Lenin Moreno, men de indfødte folks organisation CONAIE har nu lavet en 'studehandel' med præsidenten. Oprøret er dog ikke slut.

Ecuador befinder sig i en tumultarisk situation efter fjorten dage med optøjer og barrikader. Med en præsident der er flygtet ud af hovedstaden Quito og med fremvæksten af folkemagt.

Det hele startede tirsdag den 1. oktober. Landets præsident, Lenin Moreno, havde underskrevet en låne-aftale med Den Internationale Valutafond (IMF), som betød at Ecuador fik et lån på 10 milliarder dollars i lån.

Telesurs satellit-signal blev midlertidigt lukket af den ecuadorianske stat. Hvis det her var sket i Venezuela, kunne vi være sikre på at et heppekor af ”forargede” kommentatorer.

Lånepakken kom med en pris. IMF krævede massefyringer og omfattende skattelettelser til erhvervslivet. Oven i det kom en besparelse på subsidierne til benzin, som gjorde at passagerer blev ramt af stigninger på bus- og sporvognsbilletter, samt en generel prisstigning på fornødenheder. Med andre ord var det en neoliberal chokkur.

Hård undertrykkelse

Titusinder gik på gaden og krævede at låne-pakken blev skrottet øjeblikkeligt. Staten svarede med hård repression, tåregas og der meldes om over 1.000 anholdte og 10 dræbte. Den venstreorienterede TV-kanal Telesurs satellit-signal blev midlertidigt lukket af den ecuadorianske stat.

Hvis det her var sket i Venezuela, kunne vi være sikre på at et enormt heppekor af ”forargede” kommentatorer var gået i medierne og skreget op om udemokratiske tilstande. Men når det gælder undertrykkelse af en anti-IMF bevægelse i Ecuador er sagen en helt anden. Her er danske og vestlige medier fuldkommen tavse.

Moreno i en usikker situation

Lenin Moreno overtog præsidentposten i 2017 efter Rafael Correa, som havde ført en svingende kurs med både progressive tiltag og kompromisser med erhvervslivet. Dog også med en klar afvisning af USA's dominans. Modsat Correa valgte Lenin Moreno at alliere sig tæt med USA. Det gav blandt andet udslag i udleveringen af Julian Assange fra Ecuadors ambassade i London og aktiv støtte til højrefløjens kupforsøg i Venezuela.

Forrige mandag modsatte tusindvis af demonstranter sig politiets afspærringer og marcherede ind i hovedstaden Quito. Præsidenten flygtede til højrefløjens højborg i Guayaquil.

Flere dele af Quito var reelt set i massebevægelsens hænder, og der var eksempler på at soldater gik over på bevægelsens side. En masseforsamling i Quitos kulturhus var i permanent beredskab. Heri lå kimen til en folkelig magt, som havde potentialet til at vælte Lenin Moreno og til et opgør med de multinationale og imperialismens magt.

Desværre valgte lederne af de indfødte folks organisation CONAIE at underskrive en aftale med Lenin Moreno sent søndag aften. En skidt studehandel, som forpligter dem til at være med til at finde på idéer til nedskæringer. Men knap var aftalen underskrevet, før Lenin Morenos politi arresterede yderligere fem venstrefløjsledere mandag i denne uge.

Situationen er dermed langt fra løst. Nye protester, både mod statens repression og mod implementeringen af IMF’s økonomiske politik, er uundgåelige i den kommende periode.

Nyeste blogindlæg